Nedrivere i fællesdans

Villy C. Petersen og Tscherning danner som de første i nedrivningsbranchen et konsortium til at løse kompliceret opgave.

27-02-2007

To hoveder tænker bedre end ét: Frank Schultz Petersen, Villy C. Petersen (tv) og Klaus Bodilsen, Tscherning, samarbejder om nedrivningen.

Af Michael Rughede
Hos entreprenørerne ses det ofte, at konkurrenter danner konsortier for sammen at løse tunge opgaver, men i nedrivningsbranchen har den slags været ukendt.

Indtil nu, hvor et par af de største spillere i branchen, Tscherning og Villy C. Petersen, er gået sammen i konsortiet SDC, Scandinavian Demolition Company. Et ligeværdigt samarbejde, hvor de to virksomheder gennem SDC står for nedrivningen af bygninger og parkeringsdæk omkring DSB’s kontorbygning på Kalvebod Brygge.

Det skal give plads til Rigsarkivets nye arkiver, som skal ligge helt ind til DSB-bygningen, hvor 600 ansatte arbejder, mens 60.000 tons stål og beton og rives ned om ørerne på dem. En på alle måder stor mundfuld af et års varighed til 40 mio. kr. i kontraktsum.

Larm i stilhed
- Vores firma har kun én gang lavet noget, der i mængder kunne måle sig med den her opgave, men den var til gengæld slet ikke så kompliceret, siger daglig projektleder Frank Schultz Petersen fra Villy C. Petersen.

Der må hverken støjes, støves eller vibreres for meget. I det hele taget skal de ansatte i bygningen generes så lidt som muligt, og det følsomme udstyr i bygningerne ved siden af må ikke lide overlast.

- Sådanne krav er ikke usædvanlige, men her håndhæver bygherren virkelig kravene. Der sidder målere på bygningerne rundt om, og hver uge gennemgås målingerne for at tjekke, at vi overholder grænserne, fortæller Frank Schultz Petersen.

I alt har DSB opstillet otte succeskriterier for, hvordan en tilfredsstillende nedrivning skal foregå. Det handler om, at de ansatte i det døgnbemandede kontorcenter forstyrres mindst muligt.

Mindre risiko
De samlede krav til opgaven gjorde, at nedriverne foretrak at løse opgaven i fællesskab.

- Der var flere faktorer, der talte for at gå sammen. Behovet for maskiner, mandskab og den økonomiske risiko. Uden den anden ville man være alt for bundet til denne opgave uden mulighed for at tage nye opgaver ind, fortæller Klaus Bodilsen, projektleder hos Tscherning, men med funktion af entrepriseleder på denne opgave.

- Vi blev da mødt med nogen skepsis i starten fra hovedentreprenøren Aarsleff, der var bekymrede for, om de nu også fik løst opgaven til den rigtige pris, fortæller Klaus Bodilsen.

Bedre løsninger
Entreprenøren lod sig dog overtale, og fordelene ved konsortie-samarbejdet er markante, mener nedriverne.

- To hoveder fungerer bedre end èt, og hvor Frank og jeg normalt tager beslutninger alene på de pladser, vi arbejder, snakker vi sammen her. Det giver bedre løsninger, bedre styring af ressourcerne og bedre lønsomhed, fordi vi har tid og overskud til at tænke tingene ordentligt igennem, forklarer Klaus Bodilsen.

- Mellem folkene har det fra start fungeret upåklageligt, og vi har formået at skabe et samarbejde baseret på tillid og forståelse, siger Klaus Bodilsen, der ikke tøver med at betegne partnerskabet som en succes allerede nu, en tredjedel gennem forløbet.

Opfattelsen deles fuldt ud af Frank Schultz Petersen:

- Vi har i hvert fald bevist, at vi kan lave store opgaver sammen i nedbrydningsbranchen. Vi vil da sikkert også bruge SDC som en fremtidig mulighed, hvis opgaven er til det, i stedet for bare at lukke det, siger han. Store opgaver som denne dukker op med et par års mellemrum, og dette vil helt sikkert være en god reference, mener han.