UgensErhverv.dk

Sikkerhedsbonus i DR Byen virker

Sikkerhedsbonus til bygningsarbejderne er et godt virkemiddel. Det giver bedre sikkerhed, mener BAT-kartellet

13-02-2007



Sikkerhedsbonus til bygningsarbejderne er et godt virkemiddel. Det giver bedre sikkerhed, mener BAT-kartellet


Sikkerhedsbonusen er en del af det løn- og belønningssystem, som man har valgt at indføre på DR-Byen og er derfor forlods indkalkuleret i de håndværkerudgifter, som byggeriet har. Det er et system, der vinder større og større indpas på danske byggepladser. Et af de første steder, vi så systemet afprøvet i fuld skala, var på Øresundsbroen, hvor det havde en fantastisk positiv effekt på sikkerhed og sundhed på byggepladsen, mener BAT-kartellet.

- Det burde foregå flere steder, for det virker. Pengene tjenes hurtigt ind igen. Tallene taler deres eget tydelige sprog, idet antallet af arbejdsulykker falder drastisk, og antallet af fraværsdage formindskes væsentligt, siger John Larsen formand for Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT).

En del af kontraktbetingelserne for at få opgaverne på DR-byggeriet var, at virksomhederne har styr på arbejdsmiljøet. Desuden er der iværksat en række tiltag, eksempelvis et obligatorisk to timers sikkerhedskursus med en efterfølgende prøve, således at man får skabt den sikrest mulige byggeplads.

Byggepladsen har da også vundet flere arbejdsmiljøpriser. bl.a. er DR Byen blevet europamestre i sikkerhed og præmieret af EU-Kommissionen. Vejen frem på de danske byggepladser for at få et bedre arbejdsmiljø, som der er god brug for, er blandt andet at belønne en korrekt adfærd og straffe en ikke korrekt adfærd. Det er præcis, hvad der sker i DR Byen, mener BAT-kartellet.

- Vi kan kun opfordre til, at man slår koldt vand i blodet og nøje får gennemanalyseret, hvorfor DR-byggeriet i arbejdsmiljøforstand er så stor en succes og så se at få gjort erfaringerne til dagens dagsorden, når det gælder arbejdsmiljø på de danske byggepladser, siger John Larsen.

-sbo

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"

Ingen plan for privates fjernelse af asbesttage

Ingen plan for privates fjernelse af asbesttage

Beskæftigelsesministeren vil i efteråret forhandle med aktuelle aktører og partier om at lempe reglerne

Ingen krav om solceller på nybyggeri

Ingen krav om solceller på nybyggeri

Regeringen vil dog give kommunerne mulighed for at stille krav om, at nybyggeri er forberedt til etablering af solceller på egnede tagflader

Stort potentiale i at strømline hospitalers energiforbrug

Stort potentiale i at strømline hospitalers energiforbrug

Optimering af energi-, ventilations- og vandsystemer på hospitaler kan spille en afgørende rolle i arbejdet med at reducere klimaaftrykket uden at gå på kompromis med hverken driftssikkerhed eller patientsikkerhed