UgensErhverv.dk

Højhus på to ben

Kobbertårnet i Søndre Frihavn stabiliseres af to betonkerner funderet på tykke betonplader.

25-05-2004

Der er kun ét kælderniveau i det nye kobberbeklædte højhus – Kobbertårnet - i Søndre Frihavn, der stabiliseres af to lodrette betonkerner funderet på tykke betonplader

Af Niels Nielsen
arkitekt maa

Med opførelsen af Kobbertårnet i Søndre Frihavn har København fået et nyt spir i byens karakteristiske tårnprofil. Allerbedst opleves huset ude fra det åbne Øresund, hvor bygningen troner majestætisk bag Langelinie; men der er også mulighed for at se højhuset inde fra København, når man går søndagstur på Kastellet eller langs Søerne.
Hvad man ikke kan se, er det omfattende funderingsarbejde, der ligger til grund for, at det slanke tårnhus bliver stående på de opfyldte havnearealer.

Store elastikker
Der er kun én kælderetage i Kobbertårnet. Så det er ikke, fordi der ligger en stor bygningsdel under jorden og agerer modvægt, at den 62 m høje bygning holdes i balance. Stabiliteten sikres med nedrammede betonpæle i kombination med jordankre fastgjort til kalklag syv til otte meter nede i undergrunden.

- Kobbertårnet er konstrueret omkring to betonskakte, der stabiliserer bygningen mod særlig de vandrette vindkræfter på de to brede facader mod øst og vest, forklarer ingeniør Kim Bundgaard fra Cowi, som har stået for konstruktionsberegningerne på højhusprojektet.

- Hver betonskakt er funderet på en 1,8 m tyk betonplade, der igen hver ligger oven på 110 betonpæle med en indbyrdes afstand på en meter. En udfordring ved udførelsen har været, at betonpælene langs kanten er rammet ned i en skrå vinkel for bedre at optage de vandrette kræfter på bygningen; mens yderligere tre jordankre på hver af betonpladernes korte sider fungerer som store elastikker, der optager trækkræfterne.

De to betonplader måler 13x8 m, mens selve betonskaktene har et areal på 7x5 m.
Normalt er kernefunktionerne placeret midt i bygningens plan, men i Kobbertårnet har de to lodrette skakter forbindelse ud til bygningens vestfacade. Det er udnyttet til den overraskende detalje, at der i den ene elevator er lavet et vindue med udsigt til omgivelserne, som man bevæger sig op i huset.

Mod opdrift
Det har ikke været nødvendigt at sikre Kobbertårnet mod opdrift fra en vandfyldt undergrund, som det ellers ses andre steder i København – primært Ørestad eller Islands Brygge, hvor der bygges på opfyldte arealer eller tidligere havbund. Hertil er vægten fra højhusets 16 etager for stor.

På sammen måde er kældervæggene heller ikke dobbeltsikrede mod indtrængen af havvand. Kældervæggene er en pladsstøbte betonkonstruktion, der er beklædt udvendig med en påsmurt membran og drænplader.

Væggene er 300 mm tykke, og armering og dimensionering gør i sig selv konstruktionen vandtæt.



De to lukkede partier på Kobbertårnets vestfacade markerer de to betonkerner, der stabiliserer den 62 m høje bygning. – Foto: Tom Bartho.




Kobbertårnet bliver vartegnet for den nye bydel, Amerika Plads, der langsomt skyder i vejret på de tidligere godsfærgearealer i Søndre Frihavn. - Foto: Tom Bartho.

Brochurer

Det offentlige bør betale for øget bureaukrati

Det offentlige bør betale for øget bureaukrati

Dansk Håndværk peger på, at mængden af forskellige økonomiske ordninger med deraf følgende bureaukrati vokser uhæmmet

Fejlskøn polstrede dansk økonomi til coronakrisen

Fejlskøn polstrede dansk økonomi til coronakrisen

Dansk Byggeri efterlyser en snarlig politisk afklaring om en langsigtet investeringsplan for infrastruktur

Rapport om PVC med forudfattede politiske meninger

Rapport om PVC med forudfattede politiske meninger

PVC Informationsrådet retter i et brev til Folketinget en skarp kritik af Miljøstyrelsens rapport ’Vurdering af potentialet for substitution af PVC indenfor specifikke produktområder’

Oplev hvordan arkitekturen har formet København

Oplev hvordan arkitekturen har formet København

Fra den 30. maj lancerer Dansk Arkitektur Center (DAC) to spritnye guidede ture, der tager danskerne med ud under åben himmel for at opleve, hvordan arkitekturen har formet København