UgensErhverv.dk

Virksomheder skal have samme vilkår som borgere

Ens regler for affaldshåndtering vil gavne virksomheder, som lider under store affaldsgebyrer i nogle kommuner

08-02-2007



Ens regler for affaldshåndtering vil gavne virksomheder, som lider under store affaldsgebyrer i nogle kommuner


Færre og ens regelsæt over hele landet på affaldsområdet vil betyde færre administrative byrder for virksomhederne, og sætte en stopper for de urimeligt store affaldsgebyrer enkelte kommuner pålægger deres virksomheder. Et forslag om at give alle virksomheder ret til at anvende de kommunale genbrugspladser på samme vilkår som borgerne, vil være til gavn for både virksomhederne og miljøet, fastlår Håndværksrådet.

- Følger politikerne de anbefalinger, som ligger til grund for regeringens udspil om genbrugspladserne, kan vi endelig vinke farvel til de helt urimelige gebyrer på op mod 50.000 kroner om året, som nogle kommuner tvinger virksomheder at betale til genbrugspladserne – uanset om virksomheden bruger dem eller ej. Med regeringens udspil vil adgangs- og betalingsprincipperne blive ens over hele landet. Alle virksomheder må så komme på genbrugspladserne med mindre mængder, mod at betale det samme som borgerne, hvilket er i størrelsesordenen 1.000 kroner, siger Håndværksrådets cheføkonom Jakob Brandt.

Ifølge Håndværksrådet viser undersøgelser, at når virksomheder må komme på genbrugsstationerne, så sorterer de affaldet ud i flere forskellige dele, end de gør hjemme i virksomheden, hvor de færreste har mulighed eller behov for at have 5 – 10 forskellige containere stående. Dermed bliver langt mere af erhvervsaffaldet genbrugt til gavn for miljøet.

Rådet mener, at embedsmændene og deres jurister i forvaltningen skal forholde sig til virkeligheden, frem for tænke i kasser. Ellers vil lovændringen om genbrugspladserne ikke komme til at fungere. Rigtig meget affald fra private boliger bliver nemlig registreret som erhvervsaffald, når håndværkere rydder op efter en privat byggeopgave, og dermed ser det ud, som om der kommer væsentligt mere erhvervsaffald på genbrugspladserne, end der i virkeligheden gør. Håndværksrådet mener, at der er tale om en kritisabel juridisk paragraf, som er i stand til at trylle boligejeres byggeaffald om til erhvervsaffald blot ved at se på hvem, der afleverer affaldet koster virksomhederne i millioner af kroner hvert år.

- Affald der kommer fra private boliger, er og bliver privat affald, ligegyldigt hvem der transporterer det ned til genbrugsstationen. Denne logik håber jeg, politikerne er enig med mig i og vil lægge den til grund for lovændringen, siger Jakob Brandt.

-sbo

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"

Ingen plan for privates fjernelse af asbesttage

Ingen plan for privates fjernelse af asbesttage

Beskæftigelsesministeren vil i efteråret forhandle med aktuelle aktører og partier om at lempe reglerne

Ingen krav om solceller på nybyggeri

Ingen krav om solceller på nybyggeri

Regeringen vil dog give kommunerne mulighed for at stille krav om, at nybyggeri er forberedt til etablering af solceller på egnede tagflader

Stort potentiale i at strømline hospitalers energiforbrug

Stort potentiale i at strømline hospitalers energiforbrug

Optimering af energi-, ventilations- og vandsystemer på hospitaler kan spille en afgørende rolle i arbejdet med at reducere klimaaftrykket uden at gå på kompromis med hverken driftssikkerhed eller patientsikkerhed