UgensErhverv.dk

Malermestre på svendejagt

Inviterer beskæftigelsesministeren til at give bud på, hvordan der skaffes mere arbejdskraft til malerfaget.

25-01-2007

I morgen holder Danske Malermestre deres årlige træf på hotel Nyborg Strand og i hvert fald en gæst samler der sig særlig opmærksomhed omkring - beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

- Hver tredje malermester må sige nej til opgaver, fordi der er ikke er svende nok. Derfor ønsker vi nogle bud på, hvordan malerfaget kan tilføres mere arbejdskraft, siger direktør Ole Draborg fra Danske Malermestre.

Der er 10.000 ansatte indenfor malerfaget, som oplevede en tilgang på 1.300 personer i løbet af det sidste år. Ole Draborg vurderer, at der behov for yderligere 500-1.000 faguddannede i løbet af de kommende måneder.

- Der er 100.000 ledige plus en skjult reserve af førtidspensionerede og efterlønnere. Vi kan måske finde måder at få nogle af dem tilbage til malerfaget, eller sørge for at de ikke forlader branchen så hurtigt, siger Ole Draborg og henviser bl.a. til svendenes konsekvente ”udflagning”. Når de fylder 60 går stort set alle på efterløn, hvorfor malermestrene gerne så efterlønsordningen ændret, så man kan holde på arbejdskraften længere.

- Og det er ikke et problem at blive længere på arbejdsmarkedet, når man er maler. Der er stort set ingen nedslidningsproblemer i malerbranchen og miljøproblemer med malerprodukter hører fortiden til, siger Ole Draborg og henviser til den store andel af kvindelige svende – en tredjedel af de ansatte - som udtryk for et skånsomt arbejdsmiljø.

Foruden mødet på Nyborg Strand ser Malermestrene frem til nogle af beskæftigelsesministerens nyligt tidligere annoncerede initiativer for at komme arbejdskraftmanglen til livs på det danske arbejdsmarked.

Specielt store forventninger har man til den nye jobportal www.workimport.dk, der går i luften 1. februar. Her skal arbejdsgivere kunne finde udenlandsk arbejdskraft langt lettere end i dag.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Overborgmester: Vi kan sagtens bygge mere bæredygtigt i København

Overborgmester: Vi kan sagtens bygge mere bæredygtigt i København

Det er ikke kun i København, der mangler flere boliger med en lavere husleje. Det gælder for eksempel også New York, Paris og Barcelona. Men byggeri står for 37 procent af de globale CO2-udledninger

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”