UgensErhverv.dk
Ung københavnsk arkitektvirksomhed står bag realiseringen af B&O's nye butikskonBang & Olufsen første flagship store ligger på Strøget i København (Foto: Søren Solkær).

Ung københavnsk arkitektvirksomhed står bag realiseringen af B&O's nye butikskon

Sidste måned åbnede Bang & Olufsen dørene til verdens første flagship store på Strøget i København med det nyudviklede butikskoncept udarbejdet af B&O's kreative direktør Johannes Tope

11-07-2013

Konceptudviklingen stod på i adskillige måneder og da arbejdet var færdiggjort og det nye butikskoncept lå klar, skulle den vigtige fase med at omsætte konceptet til virkelighed igangsættes. Det er en projektfase, der altid er yderst omfattende, og der er langt fra et færdigudviklet butikskoncept til et gennembearbejdet tegningsmateriale fra arkitekten, således at byggearbejdet kan opstarte og konceptet kan implementeres i en eksisterende bygning.

Man brugte flere måneder på at udvælge den helt rigtige arkitektvirksomhed til at varetage opgaven, og valget faldt på den unge københavnske tegnestue Morten Mygind Arkitekter MAA. Tegnestuen, som har adresse i Frederiksholms Kanal i Københavns indre by, fik ansvaret for at viderebearbejde butikskonceptet og alle dets elementer, og gøre det bygbart således at B&O kunne realisere verdens første flagship store med det nye koncept.

- Vi er naturligvis utrolig stolte over at være udvalgt til at løfte denne opgave", siger indehaver og arkitekt maa Morten Mygind og fortsætter: - At arbejde med en så stor og traditionsrig virksomhed som Bang & Olufsen er utrolig spændende og det kræver en stor grad af planlægning og organisering i alle faser lige fra opstart til udførelse og færdiggørelse. Når vi indgår som arkitekter i et så vigtigt og højtprofileret projekt, hvor B&O investerer enorme ressourcer, var det nødvendigt med en stram og professionel projektstyring, så vi kunne føre projektet og bygherre sikkert i mål.

Når et færdigudviklet butikskoncept skal bygges ind i et eksisterende byggeri, møder man uundgåeligt en del udfordringer undervejs. Dette gjorde sig også gældende for Bang & Olufsen butikken på Strøget i København. En af udfordringerne var at bygningen, som er beliggende på Østergade 18, er en fredet bygning. Dette betød bl.a. at en tæt dialog med Kulturarvstyrelsen var nødvendig gennem hele processen, da styrelsen skulle godkende alle tiltag; både indvendig samt i facaden. - Lykkeligvis havde vi fra start til slut en meget konstruktiv dialog med Kulturarvsstyrelsen, og fik stort set alle vore ønskelige tiltag gennemført, fortæller Morten Mygind.

Den 39-årige arkitekt glæder sig over, samarbejdet omkring den første butik gik så godt, at B&O valgte at hyre tegnestuen igen til arkitekt-arbejdet på den anden butik i verden med det nye koncept, som åbnede i Shanghai i forrige uge.

-jk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration