Det kræver omfattende undersøgelser for bl.a. bly, PCB og asbest inden byggeriet kan gå i gang
10-07-2013
På Glentevej i Københavns Nordvestkvarter ligger en grund med forladte fabriksbygninger og værksteder. Bygningerne har stået tomme i årevis, og er efterhånden blevet en farvelade af graffitimalerier. En gang i mellem har bygningerne været beboet af diverse hjemløse og romaer, og grunden er fra tid til anden brugt som losseplads af håndværkere, der ikke vil betale det det koster at aflevere affaldet på genbrugsstationen.
Nu kommer der andre boller på suppen. Finn Birkjær Nielsen og hans partner Bent Friis Pedersen har selskabet Glen10 ApS og vil bygge et kollegie på fem etager med 67 værelser på grunden. Men først skal der ryddes op, og før de gamle bygninger kan rives ned, skal de undersøges for eventuel forurening, og det er her, Orbicon kommer ind i billedet.
- Det vi screener for er PCB, klorparafiner, asbest og bly. Bygningerne er omkring 100 år gamle, så det er nærmest udelukkende bly, vi har fundet. De andre stoffer er man først begyndt at anvende senere. Bly brugte man til gengæld ofte i malingen den gang, fortæller Gert Porse fra Orbicon.
Mange krav at forholde sig til
Kommunen stiller krav til håndtering af byggeaffaldet, når gamle bygninger skal fjernes, og eftersom jorden også er forurenet, som i det meste af København, er der også krav til håndteringen af jorden, og her hjælper Orbicon også med at rådgive omkring, hvordan det gøres bedst muligt.
- Som ejer af grunden pålægger det mig at få undersøgt forureningen og bekoste både undersøgelsen og håndteringen af den forurening, man finder. Regler og krav virker meget afhængig af den enkelte kommune og den enkelte sagsbehandler, så man har som bygherre i høj grad brug for en rådgiver der har viden og erfaring, og som man kan stole på, siger Finn Birkjær Nielsen.
- Jeg har nydt godt af, at medarbejderne fra Orbicon har en stor erfaring og viden inden for området. Som bygherre er man prisgivet i forhold til, hvad kommunens sagsbehandlere måtte kræve, uddyber han.
Tid er penge
I byggebranchen er det dyrt, hvis tingene trækker i langdrag og med den rette erfaring og viden, kan der spares både tid og penge.
- Kommunen satte for nyligt krav om, at nogle plader skulle undersøges for asbest, og her reagerede Orbicon hurtigt, og jeg havde svar inden for et par uger. Hvis det havde trukket ud, havde jeg stået med entreprenøren, der var klar til at rive ned og skulle betale ham, selvom vi først kunne gå i gang, når undersøgelsen var afsluttet, siger Finn Birkjær Nielsen.
- Jeg har i høj grad brug for nogen der kan gå ind og tage den faglige dialog med kommunen, og så finde den bedste måde at løse opgaven på, så vi får håndteret forureningen korrekt, men heller ikke bruger mere tid og flere penge på det end højst nødvendigt, siger Finn Birkjær Nielsen.
Præcise målinger sparer ressourcer
Orbicon er fornyligt begyndt at bruge XRF-scannere, når bygninger skal miljøscreenes. Det gør, at man ikke behøver at tage lige så mange prøver, og at man mere præcist kan afgrænse forureningen, og altså ikke kommer til at behandle en masse materiale som forurenet, selvom det ikke er det. Læs mere om XRF-screening.
- Jeg brugte scanneren til at identificere, hvor der var malet med bly. I stedet for, at man f.eks. skal sandblæse hele rummet og indsamle de forurenede malerester, kunne vi afgrænse det til bestemte vægge, så det f.eks. kun den nederste halvdel af den ene væg, der var behov for at miljøsanere. Det sparer i sidste ende mange penge, for bare det at fjerne malingen koster som minimum 400 kr. pr. m2. fortæller Gert Porse fra Orbicon.
XRF-scanneren kan desuden benyttes, hvor der er behov for at undersøge for f.eks. kviksølv.
- Ingen har jo interesse i, at mere end nødvendigt ender som farligt affald. Kan vi gøre det mere præcist gavner det både miljøet og kundens økonomi, siger Gert Porse.
-jk
Tysk kvalitets siden 1860!
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Læs marts 2026 udgaven her
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tagdækkernes faldsikringssystem
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Vinduer, døre, trapper og kviste
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv
PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer