Med en nyudviklet rådgivningspakke til de almene boligselskaber bliver somrenes monsterregn i fremtiden langt nemmere at håndtere
10-07-2013
Den nyskabende idé er at sammentænke vedligeholdelsesomkostninger, teknik, fællesarealer, risikostyring og administration, så beboernes værdier i fremtiden ikke vil regne væk.
Realdania har i initiativet Klimaspring bevilliget et forprojekt til at understøtte udviklingen af løsningen. Parterne bag er forsikringsvirksomheden Willis og arkitektfirmaet Arkitema, samt Gaihede Ingeniører, Stengel Anlæg, kommunikationsvirksomheden E-types og antropolog Susanne Branner Jespersen.
Klimaforandringerne bringer udfordringer med sig, som i den brede debat altid omtales som øget risiko – risiko for oversvømmelser, havvandsstigning, øget drivhuseffekt etc. Men problemstillingen åbner også for nye muligheder og øget indtjening, siger parterne bag projektet, fordi den tvinger os til at gentænke vores måde at handle på, hvad enten det er i forhold til de arkitektoniske rammer, planlægning, den erhvervsmæssige organisering, eller de sociale og faglige fællesskaber.
Klimaspring søsætter i august forprojektet, hvor opbruddet med vanetænkning og de traditionelle grænsedragninger i faglige samarbejdsrelationer spiller en væsentlig rolle. Forprojektets omdrejningspunkt er de almene boligselskaber og hovedspørgsmålet lyder:
Hvordan kan vi sikre, at klimaændringerne inddrages i boligforeningernes beslutningsproces, når større renoverings- og investeringsprojekter skal igangsættes, og hvordan gøres det beboerne forståeligt, at en investering med afsæt i LAR løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) sikrer gevinster, ved at benytte en helhedsorienteret risikominimeringsindsats?
Parternes påstand er, at der er en øjeblikkelig økonomisk gevinst i implementeringen af vandhåndterende teknologier i boligforeningerne hvis det angribes ud fra en risikostyrings vinkel. Men ligeså vigtigt er budskabet, at boligforeningerne kan høste meget mere end blot økonomiske besparelser. Det handler i ligeså høj grad om at skabe merværdi ved at sammentænke arkitektoniske tiltag rettet mod klimatilpasning med den generelle risikominimering gennem bl.a. energirenovering og boligsociale indsatser.
Formålet er således ikke alene at mindske risici for oversvømmelse og andre følgevirkninger af de øgede regnmængder, men også at reducere udgifter til fremtidig drift og vedligehold, og ikke mindst at skabe social og oplevelsesmæssig merværdi for beboerne såvel som for boligforeningernes ansatte.
Direktør i Willis, Poul Ørum, udtaler: ”Det bliver meget nemmere at komme i gang, løsningerne bliver bedre, og økonomien hænger sammen ved den nye metode”.
Boligforeningerne skal, ifølge Poul Ørum, således ikke gå og vente på den store bevilling fra Landsbyggefonden, men kan igangsætte projektet med det samme. I forhold til den øget merværdi igangsættelsen af et risikominimeringsprojekt kan generere, uddyber Stig Ammitzbøll Jørgensen, leder for Arkitemas landskabs- og planlægningsafdeling:
- De fysiske rammer spiller sammen med mange forskellige aspekter af beboernes daglige oplevelser i boligafdelingerne, fx det gode naboskab eller den merværdi der skabes, når vi begynder at betragte vandet som en ressource i stedet for en risiko. Det bringer vores gængse opfattelse af risikominimering et helt andet sted hen, end vi er i dag.
Det er hensigten at rådgivningsydelsen på længere sigt skal kunne udvikles til en række andre anvendelser på det danske og internationale marked, eksempelvis andelsboligforeninger, hvor beslutningsprocessen tilsvarende er forankret i en fælles medejerskabsmodel. Det er disse perspektiver blandt andre, der skal udfoldes i det forstående Klimaspring forprojektforløb.
-jk
Når toppen skal nåes
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Læs september 2026 udgaven her
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration