UgensErhverv.dk
Fremgang i byggebeskæftigelsen siden maj 2012

Fremgang i byggebeskæftigelsen siden maj 2012

Dansk Byggeri fremhæver, at der er sket en fremgang i byggebeskæftigelsen fra maj 2012 til maj 2013

05-07-2013

Bygge- og anlægsbranchen har fået en merbeskæftigelse på 3.700 personer på et år. Det fremgår af Danmarks Statistiks seneste opgørelse.

- Beskæftigelsen alene ved reparationer og vedligeholdelse er steget med 3.400 arbejdere, funktionærer og mestre. Fremgangen skyldes især stigende aktivitet ved renoveringer af almene boliger og renoveringer af flere ejerboliger takket være BoligJob-ordningen, som blev genoplivet i foråret, siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

Selv om der i maj var knap 600 flere beskæftigede ved nybyggeri end på samme tid i fjor, så er det ikke udtryk for, at det igangværende byggeri er steget, for det påbegyndte etageareal aftager ifølge Dansk Byggeris konjunkturanalyse fra 2012 til 2013.

- En meget sandsynlig årsag til stigningen i beskæftigelsen kan være, at mange bygningsarbejdere har haft travlt med at etablere nye solceller, vurderer Finn Bo Frandsen.

Hos byggeentreprenørerne var der færre beskæftigede end året før, hvorimod beskæftigelsen hos tømrermestrene og hos el-installatørerne er steget.

- Beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed ligger på et lidt lavere niveau end for et år siden, men udsigterne for anlægsaktiviteten er imidlertid gode som følge af mange store projekter, slutter Finn Bo Frandsen.

-jk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration