Sanistål overtager sund virksomhed med en omsætning på en milliard kroner
12-01-2007
Carl F A/S, der er kendt for dør- og vinduesbeslag, befæstelser og værktøj til tømrer- og snedkerbranchen, er per 1. januar blevet købt at Sanistål, der leverer produkter indenfor blandt andet VVS, maskiner, værktøj, stål, metaller og tekniske applikationer.
Købesummen for den erhvervede aktiekapital udgør 500 millioner kroner, og Sanistål forventer, at købet vil påvirke resultatet med 25-35 millioner kroner, dog først i 2008, mens påvirkningen de efterfølgende år vil løbe op i forventede 45-50 millioner.
Det bedste match
I chefgruppen hos Carl F A/S har man øjnet et stort potentiale i sammenlægningen, både i relation til gennemførelse af strategier og de synergier, der på længere sigt kan komme ud af det nye samarbejde.
- Der er ingen tvivl om, at Sanistål og Carl F passer godt sammen i forhold til vores aktiviteter. Det er nok det bedste match, vi kunne få og vil medvirke til at styrke såvel Carl F som Sanistål, vurderer administrerende direktør i Carl F, Hans Christian Petersen.
Styrker begge veje
Også Saniståls administrerende direktør, Christian B. Lund, ser en lys fremtid i nyerhvervelsen.
- Opkøbet af Carl F kommer til at betyde en lang række fremtidige fordele. Først og fremmest får vi tilført et stort nyt forretningsområde med nye produkter, nye kundegrupper - og en stærk international placering. Desuden har Carl F 12 butikker, der vil styrke vores geografiske dækning specielt på Sjælland. Vi får en lang række indkøbssynergier, og på e-handelsområdet kan vi udnytte vores stærke position til at styrke Carl F, siger Christian B. Lund og tilføjer:
- Carl F er et rigtig stærkt brand med en lang række stærke kompetencer. Eksempelvis har virksomheden en stærk projektafdeling til byggesager og Carl F’s produktkatalog, der tjener som tømrernes og snedkernes ”blå bibel”. Med Saniståls og Carl F´s byggedivisioner bliver vi tilsammen Danmarks stærkeste leverandør til byggesektoren, anslår Christian B. Lund.
De to virksomheder, der tilsammen har 2.300 medarbejdere i hele verden, er i forvejen så store, at købet skal godkendes af konkurrencemyndighederne.
-los
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Lad os gøre det sammen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Vinduer, døre, trapper og kviste
I de seneste år er reglerne om asbest i arbejdsmiljøet skærpet med blandt andet autorisationsordningen
I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
For at bane vej for flere almene boliger i højprisområder hæves maksimumsbeløbet med yderligere ti procent
Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige