Goddag, det er arbejdstilsynet … må vi se stigen?

Står stigerne i Europa ligeså sikkert som sidste år, spørges der i en europæisk AT-kampagne.

19-05-2004

Arbejdstilsynet har smøget ærmerne op og er taget på turne rundt i landet de første tre uger af maj for at tjekke sikkerhed. Det er et led i en stor fælles europæisk kampagne, der følger op på en lignende kampagne fra september sidste år.

- Vi skal se, om niveauet har ændret sig siden sidst, og så skal vi se, hvordan sikkerheden er i de forskellige europæiske lande. Der er kommet nye lande med i Europa, så med dette materiale får vi et indtryk af, hvordan sikkerheden er i f.eks. Polen og Tjekkiet. Men Danmark ligger godt i den sammenligning, siger Holger Bilsted fra Arbejdstilsynet.

Kampagnen i år går på at kontrollere især sikkerheden i højden, men også sikkerheden omkring transport på arbejdspladsen og faldende genstande.

For byggeriet ser det nu ikke værst ud. De senere år har antallet af ulykker nemlig været stagneret. I øjeblikket ligger byggeriet på en 15. plads ud af 49 brancher, med 31 ulykker pr. 1000 medarbejder. Byggeriet er derfor ikke den farligste branche at arbejde i.
Alligevel var der ni dødsulykker sidste år, og statistikken fra de foregående år taler sit tydelige sprog – det gælder om at have øjnene med sig og hjernen koblet til, når man går på arbejde.
Især når man arbejder i risikozonen.

Stiger er Danger-zone
Arbejdstilsynet har analyseret ulykkerne fra 1994-2002, og fald fra højde og intern transport udgør de farligste typer. Ud af det samlede antal arbejdsulykker fylder de ikke så meget i antal, men de er til gengæld ofte de mest alvorlige, når uheldet er ude.
Begge typer arbejdsulykker ses ofte i byggeriet, hvor der er en vis chance for at ryge gennem en taginddækning eller blive overset af en betonlastbil en råkold vintermorgen på byggepladsen.

Ser man alene på fald fra en højde til et lavere niveau ude på de danske arbejdspladser, var der 13.500 ulykker i perioden 1994-2002 indenfor dette specielle område. De 43 af dem var dødsulykker.

Det mest farlige var arbejdet på stiger og tagflader, der kostede henholdsvis 12 og 20 dødsfald, og generelt var stigerne og lejderne de mest farlige steder at befinde sig, for her var der størst chance for død, amputation og benbrud.

Trapper og stilladser var ikke nær så farlige målt på dødsfald, men på trapperne kunne man til gengæld lettere hente sig en brækket arm eller forstuvning.

Fælles for langt de fleste uheld er, at de starter som små ubetydelige situationer, der pludselig udvikler sig. Som hvis man f.eks. arbejder på stigen og pludselig glemmer, at kroppen plejer at følge med, når man strækker sig to meter ud til siden for at male. Eller hvis trin nummer 12 er fedtet ind i brun sæbe, så sko og mand glider ned ad stigen.
Og så er det på de hverdagsagtige opgaver, når man tager lige det ene skridt på stigen eller lejderen, at ulykkerne sker.
Det er sjældent pga. hurtige bevægelser, og fordi man springer ned fra stigen.

Det vil så vise sig, om de har gjort sig de samme erfaringer i Tjekkiet, Portugal, Ungarn, Frankrig, Irland og alle de andre europæiske lande.
-mir.