UgensErhverv.dk
Satellitfotos giver overblik over katastroferSatellitfoto taget over den tyske delstat Sachsen-Anhalt i forbindelse med de store oversvømmelser i juni. Den lyseblå markering viser oversvømmet område.

Satellitfotos giver overblik over katastrofer

Beredskabsstyrelsen kan nu levere højopløselige satellitfotos af områder i hele verden til beredskabsaktører i Danmark. Satellitfotoerne giver bedre mulighed for at skabe overblik i forbindelse med større ulykker og katastrofer i ind- og udland

05-07-2013

Beredskabsstyrelsen kan nu med kort varsel levere højopløselige satellitfotos fra områder i hele verden til beredskabsaktører i Danmark. Satellitfotos kan anvendes til at skabe et bedre overblik over katastrofeområder.

Del af EU-program
Det er et EU-program, som nu muliggør genereringen af højopløselige satellitbilleder af områder i hele verden. Programmet, som kaldes Copernicus, er et satellitbaseret jordobservations-program, hvis primære formål er overvågning af klima- og miljø.

Via en internet-portal kan autoriserede brugere, heriblandt Beredskabsstyrelsen, med meget kort varsel tilvejebringe satellitfotos af f.eks. katastrofe- og ulykkesramte områder til brug for beredskabsaktører.

Støtte i krisesituationer
Pålidelige geografiske informationer kan være en vigtig støtte for beslutningstagere i katastrofeberedskabet, så den rigtige assistance kommer frem så hurtigt som muligt. I denne sammenhæng kan satellitfotos f.eks. vise, hvilke veje og bygninger i et område, der er oversvømmede, ligesom de kan give overblik over omfanget af en skovbrand eller sammenstyrtede bygninger efter et jordskælv.

I Danmark kan satellitfotos f.eks. bruges i forbindelse med massive oversvømmelser efter skybrud, olieforureninger på havet eller til støtte i forbindelse med det arktiske beredskab.

Bestilling via beredskabscentrene
Bestilling af satellitfotos sker ved henvendelse til et af Beredskabsstyrelsens beredskabscentre, der udfylder og fremsender en bestillingsformular efter en vurdering af opgavens relevans, omfang og eventuelt hastende karakter. Læs mere om bestilling via linket i højre kolonne.

Satellitfotos tænkes også brugt i forbindelse med beredskabsplanlægning og forebyggelse.

-jk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration