Glasindustrien emmer af optimisme – og med god grund. De danske glasproducenter kan nemlig glæde sig over en pæn omsætningsfremgang i 2013, og er klar til at vende ryggen til de seneste års trængselstider i bygge- og anlægsbranchen
02-07-2013
Den danske glasindustri har for første gang længe udsigt til en positiv vending i konjunkturerne. Det konkluderer en dugfrisk rapport fra DI Byg, som har kigget nærmere på de seneste måneders omsætning i den stadig hårdt pressede byggebranche.
Ifølge rapporten omsatte glas- og keramikindustrien for 1.057 mio. kr. i første kvartal 2013, hvilket er en fremgang sammenlignet med samme periode året før.
De positive tal demonstrerer, at på trods af de svære markedsbetingelser, som har resulteret i en faldende omsætning i byggebranchen som helhed, så har mange glasproducenter på det seneste formået at trodse de hårde tider.
Turbo på nyansættelserne
Glasbranchens opsving har allerede skabt en solid optimisme i industrien, der går efteråret i møde med positive forventninger.
Hos Scanglas A/S har man gennem flere måneder oplevet stigende omsætning og voksende ordrebøger. Adm. direktør Poul Steen Rasmussen tager virksomhedens positive udvikling som et udtryk for en generel fremgang i branchen, herunder en voksende efterspørgsel på bæredygtige glasløsninger:
- Der er grund til optimisme – både hos os og vores konkurrenter. For eksempel blev juni i år vores rekordmåned med over 20 % i vækst. Derfor har vi alene inden for de seneste seks uger ansat 14 nye medarbejdere, udtaler Poul Steen Rasmussen.
Voksende interesse for glas
Omsætningsfremgangen i glasbranchen skyldes en række faktorer. Men en væsentlig årsag bunder i en stigende interesse for glas – en interesse, som hos Scanglas har ført til voksende ordrer fra projektmarkedet, stærkt efterfulgt af det øvrige marked:
- Glas har længe været et populært materiale og er det i stigende grad. Termoruden er velkendt, og glas til facadebrug, glas til interiør i hjemmet samt glas til afskærmning på terrassen eller i byrum er i vækst, vurderer Jesper Haulund, der er salgsdirektør hos Scanglas og fortsætter:
- Samtidig kan man spore en stigende brug af glas i butikker og på kontorer, hvilket primært skyldes materialets store anvendelsespotentiale. Glas rummer nærmest uanede muligheder, og det afspejler sig i det aktuelle opsving hos os og i branchen, konkluderer Jesper Haulund.
(Kilde: DI Byg Konjunkturbarometer – 06/13 2013).
-jk
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Online leasing af varebiler med ét klik.
Dansk importør af Bobcat
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Lad os gøre det sammen
Læs september 2026 udgaven her
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tysk kvalitets siden 1860!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration