UgensErhverv.dk
Byggebranchen får hjælp til at fjerne miljøgiften PCBEksempel på afmærkning af fuger med PCB.

Byggebranchen får hjælp til at fjerne miljøgiften PCB

Nu er der hjælp at hente for byggebranchen og bygningsejerne til at få fjernet de skadelige PCB stoffer i bygninger

02-07-2013

En nylig undersøgelse fra Energistyrelsen har vist, at byggematerialer fra 1950 til 1977 indeholder mere PCB end tidligere antaget. Men byggebranchen og bygningsejerne har manglet konkret information om, hvordan man skal håndtere PCB. Nu får branchen hjælp fra Statens Byggeforskningsinstitut, som bl.a. udgiver to nye anvisninger om PCB i bygninger.

Polychlorerede biphenyler, forkortet PCB, blev brugt i byggematerialer gennem ca. 25 år fra midten af 1950’erne og frem, men har siden vist sig at være blandt de farligste miljøgifte. PCB afgives til indeklimaet, i nogle tilfælde i så betydelige mængder at det kan udgøre en sundhedsrisiko. Som led i Regeringens PCB-handlingsplan har Energistyrelsen for nylig offentliggjort et notat. Vurderingen er, at der i op til 60 skoler kan være niveauer af PCB i indeluften, der overskrider Sundhedsstyrelsens højeste vejledende aktionsværdi.

Et andet led i PCB-handlingsplanen er udgivelsen af to anvisninger om hhv. undersøgelse og renovering af PCB i bygninger. Anvisningerne er udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København med økonomisk støtte fra Energistyrelsen, Landsbyggefonden og Dansk Byggeri.

Flere faldgruber
Sundhedsstyrelsen har fastlagt vejledende aktionsværdier for, hvornår man bør gribe ind for at nedbringe indholdet af PCB i luften indendørs. Hvis grænsen er overskredet, skal bygningens ejer finde en løsning, men der er flere faldgruber.

- Ofte vil man opnå det bedste resultat ved at kombinere flere afhjælpningstiltag, men det er vigtigt at gøre sig klart, at det samlede resultat aldrig bliver bedre end det tiltag, der fungerer dårligst, understreger SBi-anvisningernes hovedforfatter, seniorforsker Helle Vibeke Andersen fra SBi.

Hun betegner PCB som et komplekst problem, og forklarer, at man ikke kan pege på én løsning som den rigtige.

- Man må i hver konkret situation foretage en afvejning, der bl.a. omfatter problemets omfang, omkostningerne til afhjælpning samt bygningens nuværende og fremtidige funktion, siger Helle Vibeke Andersen.

Der kan stadig være for meget PCB i luften, efter man omhyggeligt har fjernet fx PCB-holdige fuger. Årsagen er, at PCB fra fugerne kan være vandret til vægge, gulve og lofter, hvorfra det fortsat fordamper.

Et stramt budget kan også betyde, at bygningens ejer vælger utilstrækkelige løsninger. - Den løsning, som er billig nu og her, kan på langt sigt vise sig at være den dyreste, påpeger professor Lars Gunnarsen fra SBi.

Det kan bl.a. være fristende at spare på de undersøgelser, som skal danne grundlag for afhjælpning, men dermed risikerer man at overse vigtige kilder til PCB-forurening, så tiltagene får utilstrækkelig effekt, og man i værste fald bliver nødt til at begynde forfra igen.

I øvrigt er det vigtigt at håndtere PCB-holdigt byggeaffald korrekt, både af hensyn til arbejdsmiljøet og det ydre miljø. Det er også vigtigt at undgå at få forurenet bygningen yderligere med PCB under renoveringen.

Stort informationsbehov
Branchen har hidtil kunnet få information om håndtering af PCB i branchevejledninger og på www.pcb-guiden.dk, som også er en del af Regeringens PCB-handlingsplan. Men det er første gang, at byggebranchens egne erfaringer med PCB og den seneste forskning på området samles i et sæt anvisninger målrettet byggebranchen.

- Der er aktuelt et stort behov for vejledning om PCB i byggeriet, og selvom vidensgrundlaget ikke er fuldt udbygget, har SBi valgt at udgive anvisningerne på det foreliggende grundlag for at imødekomme branchens behov for forskningsbaseret viden på området, forklarer forskningschef Niels-Jørgen Aagaard, SBi.

Der er endnu ikke tilstrækkelig viden om, hvor effektive de forskellige afhjælpningsmetoder er over en længere periode. SBi har, i samarbejde med Energistyrelsen, boligsektoren og byggebranchen, igangsat flere forskningsprojekter om PCB, og det er planen at revidere anvisningerne, når der er forskningsmæssigt belæg for at justere målemetoder og praktiske løsninger.

Publiceringen af SBi-anvisningerne vil blive fulgt op af et kursustilbud på SBi 29. oktober, hvor man bl.a. kan møde Helle Vibeke Andersen og en række andre eksperter i indeklima og PCB.

SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af bygninger med PCB, og SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, kan begge tilgås på www.anvisninger.dk. Trykte udgaver af anvisningerne kan bestilles hos Byggecentrum på tlf. 70 12 06 00.

-jk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Fyns Kran Udstyr

    Fyns Kran Udstyr

    Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

  • ABVAC A/S

    ABVAC A/S

    Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • Magasinet Gulv

    Magasinet Gulv

    Læs marts 2026 udgaven her

  • TITAN Containers

    TITAN Containers

    Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer