UgensErhverv.dk
25 års jubilæum i NCCDir. Erik Hemmingsen, NCC Construction (foto: Dalibor Sandic).

25 års jubilæum i NCC

Direktør Erik Hemmingsen kan onsdag 3. juli fejre 25 års jubilæum i NCC Construction Danmark

25-06-2013

Det var nærmest en familietradition, da Erik Hemmingsen i 1986 blev uddannet bygningsingeniør fra Kbh. Teknikum og som flere andre i familien gik ind i byggebranchen. Han startede som projektleder i det daværende entreprenørselskab Rasmussen & Schiøtz.

Gennem årene avancerede Erik Hemmingsen til bl.a. afdelingschef, produktionsdirektør og sektionsdirektør, indtil han i 2009 blev udnævnt til direktør med ansvar for den landsdækkende NCC Construction Danmark-enhed Beton & Råhus.

I de efterfølgende år er Erik Hemmingsens ansvarsområde vokset til nu også at omfatte direktørposten for NCC Construction Danmarks enheder for Infrastruktur og Forsyning & Miljø. Han er desuden også formand for den danske del af NCC-koncernens medarbejderfond.

Erik Hemmingsen er kendt som en synlig leder, der ofte besøger byggepladserne for at danne sig et personligt indtryk. Han går meget op i, at medarbejderne trives, og at der stilles realistiske men udfordrende mål op for dem. Desuden har han et stort fokus på NCC’s konkurrenceevne, der kommer af ambitionen om altid at drive en lønsom forretning.

Blandt kollegerne og i NCC’s direktion er Erik Hemmingsen anerkendt for sin evne til at skabe handlekraftige organisationer omkring sig og for at have et strategisk øje for, hvordan forandringer kan påvirke markedet og virksomheden.

Fritiden fordriver Erik Hemmingsen gerne med løb – enten i naturen eller i motionscenteret – og med rejser med familien. Privat bor han i Svogerslev ved Roskilde med hustruen igennem 30 år, Zvia. Sammen har de tre børn, to piger og en dreng på henholdsvis 25, 18 og 15 år.

Erik Hemmingsens jubilæum fejres fredag den 28. juni ved et internt arrangement i NCC. En senere officiel reception vil blive annonceret nærmere i dagspressen.

-jk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration