UgensErhverv.dk
Lokale håndværkere skal udvide sygehuset i KoldingSygehuset i Kolding.

Lokale håndværkere skal udvide sygehuset i Kolding

Nu er der sat navne på de entreprenører, der skal stå for næste fase af udbygningen af sygehuset i Kolding til nyt akutsygehus. Af de 17 vindende entreprenører er cirka halvdelen fra lokalområdet

25-06-2013

Regionsrådet har på mødet i dag sat navne på de entreprenører, der skal stå for den næste fase af udbygningen af sygehuset i Kolding. Denne fase af udbygningen omfatter blandt andet en ny fælles akutmodtagelse, en ny seks-etagers sengebygning, som bygges oven på den eksisterende bygning og en ny hovedindgang.

Udbuddet var delt op i 22 entrepriser og dækker alt fra råhus, facader og tagdækning til tømrerarbejde, gulve og inventar. Budgettet for denne fase er 740 mio. kroner. I alt skal sygehuset i Kolding udbygges for 912 mio. kroner.

- Det glæder mig meget, at så mange lokale håndværkere skal være med til at udbygge sygehuset i Kolding til trekantsområdets store akutsygehus. Vi får skabt lokale arbejdspladser – og vi får skabt dem nu. Det er fremragende i en tid, hvor byggebranchen har det svært, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Nu tager vi hul på næste fase
I øjeblikket er man i fuld gang med at etablere flere P-pladser ved Kolding Sygehus, rive nogle af de eksisterende bygninger ned og omlægge installationer.

Når første spadestik er taget i august, kan entreprenørerne rykke ind på sygehuset og starte arbejdet med det omfattende byggeri.

Det nye akutsygehus i Kolding står helt færdigt ultimo 2015 og er klar til indflytning og drift i foråret 2016. Derefter skal de eksisterende bygninger renoveres frem til 2017.

-jk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration