UgensErhverv.dk
Grønne skærme langs cykelstier skal tage vand fra skybrudDenne "grønne" skærm vil kunne begrænse generne fra trafikken og fungerer samtidig som et ekstra regnvandsbassin, der kan opsamle overskudsvand fra skybrud.

Grønne skærme langs cykelstier skal tage vand fra skybrud

Nyt projekt skal udvikle og teste multifunktionelle grønne skærme langs indfaldsveje til København – og under cykelstien indbygges et regnvandsbassin, som kan tage overskudsvand fra skybrud

21-06-2013

En funktion er, at skærmene skal afskærme cyklister og fodgængere fra bilerne, en anden, at der under cykelstien indbygges et regnvandsbassin, som kan tage overskudsvand fra skybrud og derved mindske oversvømmelser.

Et nyt miljøprojekt, ledet af Teknologisk Institut, skal udvikle en fritstående multifunktionel grøn skærm til stærkt trafikkerede indfaldsveje omkring København. Skærmen vil begrænse generne fra trafikken og fungerer samtidig som et ekstra regnvandsbassin, der kan opsamle overskudsvand fra skybrud.

- Målet er at omdanne trafikkorridorer til grønne korridorer til glæde for gående, cyklister og ikke mindst beboerne ud til de trafikkerede veje. Oveni får vi så fordelen, at vi kan klimatilpasse områderne langs vejene, så oversvømmelserne under skybrud kan begrænses, siger arkitekt Jacob Borup Nørløv, som har udviklet idéen.

Den grønne skærm består af en beplantet væg ud til vejen, som fungerer som partikelfilter og støjskærm. Bag skærmen lægges en præfabrikeret cykelsti med indbygget magasin med et rensningssystem til snavset vej- og overflade vand. Det rensede vand kan herfra pumpes med solcelledrevne pumper over i den grønne væg og fordampes via planterne. Eller det kan udledes til nedsivning i parkanlæg og gårdmiljøer.

- Vi forventer, at løsningen vil kunne bidrage  til at reducere de negative effekter ved voldsomme regnskyl. Desuden er der mulighed for massive energibesparelser ved, at vi renser og udnytter vejvandet lokalt - frem for at det skal pumpes ud til rensningsanlæg, siger centerchef Ulrik Hindsberger, Rørcenteret, Teknologisk Institut.

-jk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration