UgensErhverv.dk
Nordens største passive kontorhus

Nordens største passive kontorhus

Vester Voldgade 123 kan efter en ambitiøs energirenovering kaldes for Nordens største passive kontorhus

21-06-2013

Vester Voldgade 123, København er nu officielt blevet certificeret som passivhus. Kontorejendommen har gennemgået en ambitiøs energirenovering, og ejendommen kan nu karakteriseres som Nordens største passive kontorhus. Humøret var derfor højt, da lejeren Uni-C og Bygningsstyrelsen fik overrakt certifikatet af direktøren for Passivhus.dk, Søren Pedersen.

6 energimærker op
Da man gennemgik den gamle bygning viste det sig, at det både økonomisk, æstetisk og miljømæssigt kunne betale sig at foretage en gennemgribende energirenovering. Vester Voldgade 123 er derfor blevet renoveret op til passivhus standard og har samtidig fået et mere tidssvarende look. Kontorejendommen sprang 6 energimærker op, og bygningen er derfor rykket fra energimærke F til A0. Via rentable energirenoveringer er det lykkedes Bygningsstyrelsen at skære energiforbruget ned med 80 procent.

Der er taget en lang række tiltag for at få kontorhuset til at leve op til kravene. Der er bl.a. blevet installeret nye vinduer og yderdøre, efterisoleret facader og anvendt innovative løsninger som genbrug af regnvand til toiletskyl, lagring af solvarme under bygningen samt forvarmning og køling af indblæsningsluft med gratis energi fra jorden.

Energirenovering - en rentabel grøn løsning
Ifølge Eva Holm Kunckel, som er projektleder ved Bygningsstyrelsen og har ledet energirenoveringen af Vester Voldgade 123, så kan man opnå store rentable energibesparelser ved at bruge allerede eksisterende løsninger på en ny måde:

- Vester Voldgade 123 er et rigtigt godt eksempel på, hvordan energioptimering og arkitektur kan gå hånd i hånd. Der er ikke anvendt raket-videnskab for at opnå så stor energioptimering, slet ikke, men derimod velkendte, tekniske løsninger, blot sat sammen på en anderledes måde, fortæller Eva Kunckel.

Bygningens historie
Betonbygningen blev opført i 1938, og blev i mange år brugt som postterminal. I dag er Vester Voldgade 123 lavet om til kontorejendom og institution.

-jk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration