For at forbedre badevandet i Vejle Fjord har byrådet i Vejle Kommune vedtaget, at regn- og spildevand i Bredballe skal adskilles
20-06-2013
Derved sætter Vejle Kommune en stopper for, at der ved skybrud og kraftige regnskyl løber ikke-renset spildevand direkte ud i fjorden – ud i badevandet. Og som det første sted i Vejle Kommune er borgerne i Bredballe selv med til at bestemme, hvordan de vil håndtere regnvandet.
I oktober 2012 vedtog byrådet i Vejle, at grundejerne i det sydøstlige Bredballe skal skille regnvand fra deres spildevand inde på grunden.
Det skal man i forvejen andre steder i kommunen, og den typiske måde at gøre det på er med to adskilte systemer, hvor det ene leder spildevandet hen til renseanlægget, mens det andet leder regnvandet ud i fjorden. Men jordbunden i Bredballe giver grundejerne nye muligheder, der gavner både dem selv, kommunen, Vejle Spildevand og ikke mindst miljøet.
- Langt størstedelen af grundene syd for jernbanen i Bredballe ligger oven på en jord, der består af grus og sand, og derfor er de velegnede til at få installeret en såkaldt faskine eller et regnbed, der lader regnvandet fra tage, indkørsler og terrasser sive direkte ned i jorden og videre ned til grundvandet, siger Gitte Bisgaard, civilingeniør ved Vejle Spildevand, og påpeger, at der også er økonomi i løsningerne:
- Hvis grundejerne vælger en løsning, hvor de selv håndterer deres regnvand, er det simpelthen en win win-situation. Dem, der ønsker at håndtere regnvandet inde på grunden og eksempelvis får installeret en faskine, modtager en check på små 24.000 kroner, og samtidig sparer Vejle Spildevand udgiften til en dyr regnvandsledning, fordi vi så ikke længere skal håndtere regnvandet fra grunden.
Bedre badevand i Vejle Fjord
I dag løber spildevandet fra bl.a. toiletter i samme kloakrør som regnvandet, og samlet løber det ind til Vejle Centralrenseanlæg, hvor det hele bliver renset inden det ledes ud i fjorden. Men det nuværende system er fra en tid med mindre fokus på de miljømæssige og sundhedsmæssige aspekter, så ved kraftige regnskyl og skybrud, hvor kloakrørene ikke kan rumme vandet, løber det blandede regn- og spildevand direkte ud i fjorden.
- Ved at adskille regn- og spildevand skal kloakrørene, pumpestationer og Vejle Centralrenseanlæg håndtere mindre vand. Resultatet er en renere fjord, og både grundejere, Vejle Spildevand og miljøet får fordele af ordningen, forklarer Morten Smith, civilingeniør hos Vejle Kommune.
Mange penge at spare
Bredballe er det første sted i Vejle Kommune, hvor muligheden for, at folk selv kan håndtere regnvandet inde på deres grund, er blevet undersøgt.
Vejle Kommune og Vejle Spildevand kan ikke tvinge grundejerne til selv at håndtere regnvandet – det kræver enighed med grundejeren. Hvis der er enighed, får grundejeren 23.842 kroner i hånden, som er den del af tilslutningsbidraget, der dækker regnvandshåndteringen. Og kigger man på det store billede, er der også rigtig mange penge at spare, når samfundet slipper for ressourcespildet med at rense det ’rene’ regnvand.
2/3 ønsker at håndtere regnvandet selv
Med udgangspunkt i de fordelagtige muligheder for håndtering af regnvand, der netop er i det sydøstlige Bredballe, er grundejerne blevet taget med på råd, mht. hvordan de ønsker at adskille regn- og spildevand på deres grund.
- Selvom det nok ikke er den typiske fremgangsmåde, synes vi jo, det er helt oplagt at inddrage vores kunder. Vi har sammen med Vejle Kommune kigget på grundejernes tilbagemeldinger, og det er glædeligt, at vi er endt med en løsning, hvor vi kan imødekomme dem, der ønsker at håndtere regnvandet selv, og det er næsten 70 procent af grundejerne, fortæller Gitte Bisgaard.
Grundejerne, der har taget imod tilbuddet om selv at håndtere regnvandet, skal inden udgangen af 2013 have lavet det nødvendige anlæg inde på grunden som eksempelvis en faskine eller et regnbed.
Om Vejle Spildevand
Vejle Spildevand blev stiftet i april 2010. Selskabet sørger for spildevandsafledning og rensning af spildevand fra ca. 28.000 husstande og en række virksomheder i Vejle Kommune.
I alt behandles årligt ca. 19-20 mio. m3 spildevand fra ca. 170.000 PE (personækvivalenter = den mængde forurening, som én person forurener med).
Selskabet har en årlig omsætning på ca. 175 mio. kroner, en egenkapital på over 3 mia. kroner samt en medarbejderstab på 43 veluddannede medarbejdere. Vejle Spildevand har ca. 1.800 km kloakledninger, over 350 pumpestationer samt 13 renseanlæg.
Vejle Spildevand dækker hele Vejle Kommune.
-jk
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tysk kvalitets siden 1860!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret