UgensErhverv.dk

ADEPT og Luplau & Poulsen vinder 1. præmie i nyt boligbyggeri på Aarhus Havn

Aarhus Kommune afslørede i går vinderne bag et nyt 15.500 m2 boligbyggeri på Aarhus Havn. Forrest står KPS Invest Aarhus ApS, som er investor på projektet

17-06-2013

Foruden KPS Invest Aarhus ApS består vinderteamet af arkitekterne ADEPT og Luplau & Poulsen, totalentreprenøren Dansk Boligbyg og NIRAS rådgivende ingeniører.

Det nye, prestigefyldte boligprojekt, som er blevet døbt Kanalhusene, vil komme til at ligge side om side med Havnehusene, der ligeledes er tegnet af samme hold. Kanalhusenes 15.500 m2 inddeles i etageantal fra fire til tolv etager, og organiseres som nabobygningen i mindre bygningsvoluminer for at nedbryde husets store skala.

Ydermere videreudvikles skalatilpasningstilgangen ved at inddele boligtårnene i endnu mindre bygningskroppe, så huset fremstår som en samling af forskellige huse stablet ovenpå hinanden. De små, stablede huse, bearbejdes med varierende vinduesudskæringer, altantyper og teglfacader. Hermed understreges intentionen om at skabe en boligbebyggelse som tilpasser sig både havnens store skala og lystbådehavnens intime skala. Projektet tager udgangspunkt i netop denne kontrast og spændingen mellem disse to forhold.

Karl Peter Sørensen fra KPS Invest glæder sig til at bidrage til udviklingen af Aarhus:

- Aarhus oplever en fantastisk vækst og fremdrift, som det bliver en fornøjelse at tage del i. Jeg kan dårligt forestille mig et bedre sted at bygge boliger end ”Kanalhusenes” placering midt i den nye havnebydel og lige ved den gamle lystbådehavn. Det bliver en utrolig spændende proces, og jeg er sikker på, at resultatet bliver til alles tilfredshed.

Kanalhusene arbejder videre med den samme bygningsdybde som nabohuset og konceptet for haveanlægget fra nabogrunden videreføres, så der skabes et grønt gårdrum, der fremstår som en samlet enhed idet der gøres brug af samme belægningstyper, beplantninger og overordnet udformning af sti forbindelser.

Projektets underinddelinger i mindre bygningskroppe understreges ved at anvende varierede murstensforbandter og teglfarver. Hermed videreføres facadekonceptet fra Havnehusene som en ny fortolkning, der binder de to huse sammen.

Teglstenens grove og solide udtryk, kombineret med dens gode holdbarhed, tænkes velegnet i samspilletmellem de fremtidige, omkringliggende bygninger og havnens grove forskelligartede karakter. Disse tiltag styrker sammenspillet mellem de to boligbebyggelser og den tilstående gårdhave, der samlet understreger bebyggelsens identitet.

For at bidrage til de bæredygtige tiltag fra Havnehusene vil Kanalhusene opfylde bygningsklasse 2020 og opføres med grønne tage for både at bidrage til forsinkelsen af regnvand ved store regnskyl samt øge kvaliteten for beboerne som kan kigge ud på de omkringliggende tagflader.


De to arkitektfirmaer, Luplau & Poulsen og ADEPT, der begge har tæt tilknytning til Aarhus, er begejstrede for muligheden for endnu engang at få tildelt et projekt i byen.

- Vi glæder os meget til at fortsætte det gode samarbejde med hele vinderteamet og til at sætte vores præg på Aarhus”, udtaler de to kontorer i fællesskab.

-jk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration