Som led i en omfattende fornyelse af jernbanen i hele landet skal Bane-danmark i løbet af sommeren 2013 renovere 14 brosteder på Køge Bugt Banen, bl.a. renovere jernbanebroen over Stenbjerggårds Allé
17-06-2013
Arbejdet består i betonreparationer primært på undersiden af broen, rensning af dræn og afløb samt opsætning af flugtnicher, skriver Bane-danmark i et brev til naboerne til broen.
Hvornår arbejdes der?
Arbejdet vil blive udført i perioden fra fredag den 28. juni kl. 20 til og med den 11. august 2013.
Da en del af arbejderne kun kan udføres, når der ikke kører tog, kommer arbejdet til at påvirke S-togstrafikken i arbejdsperioden. Men Banedanmark har planlagt at udføre broarbejderne i netop denne periode, hvor mange S-togspendlere har ferie, så vi generer færrest mulige passagerer.
Da arbejdet skal koordineres med de øvrige broarbejder på Køge Bugt banen, kan det ske, at arbejdet kommer til at ligge stille i en periode, hvorefter vi kommer tilbage og genoptager det.
Efter arbejdets afslutning den 11. august vil der blive udført restarbejder nogle enkelte dage og nætter.
Hvad betyder det for naboerne?
I planlægningen af arbejdet og i valg af arbejdsmetoder forsøger Bane-danmark i samarbejde med vores entreprenører at minimere generne for naboerne mest muligt.
Men det kan desværre ikke helt undgås, at man kommer til at forstyrre de nærmeste naboer i form af arbejdsstøj og i et vist omfang arbejdsstøv, primært når der bankes gammel beton af.
Herudover må de nærmeste naboer være forberedt på arbejdskørsel i nærområdet. Da tidsplanen for renoveringen af de mange broer er meget presset, kan det blive nødvendigt at arbejde i weekender og om aftenen/natten.
Banedanmark beklager de gener, arbejdet medfører for naboerne.
Påvirkninger af trafikken
Mens arbejdet foregår, der det nødvendigt at spærre begge spor mellem Åmarken og Vallensbæk. Mellem Vallensbæk og Hundige kan der køre S-tog i ét spor.
I perioden fra den 28. juni til og med den 11. august kører S-togene derfor efter en reduceret køreplan på Køge Bugtbanen og på Hillerødbanen. Mellem Åmarken og Vallensbæk kører der togbusser, og Linje E kører slet ikke.
For information om S-togstrafikken henviser Bane-danmark til www.rejseplanen.dk eller til DSB på enten www.dsb.dk/koge eller tlf. 7013 1415.
Stenbjerggårds Allé kan passeres i hele arbejdsperioden. Men når der arbejdes under broen, vil trafikken blive reguleret via indsnævring af vejen.
-jk
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Læs september 2026 udgaven her
Når toppen skal nåes
Vinduer, døre, trapper og kviste
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration