Dansk Byggeri foreslår, at særskatten på erhvervsejendomme i hovedstadsområdet droppes
17-06-2013
Når kommunalpolitikerne i hovedstadskommunerne mødes til budgetseminar og snakker om rammerne for næste års økonomi, er det vigtigt, at de også har de lokale virksomheder i tankerne.
De lokale virksomheder i hovedstadsområdet betalte i 2012 tilsammen over 1,6 milliarder kroner i dækningsafgift, mens virksomhederne i andre kommuner slipper med nul kroner. Derfor opfordrer Dansk Byggeri Hovedstaden lokalpolitikerne til allerede under de indledende forhandlinger om budget 2014 at tage højde for, at situationen ikke er holdbar. Det er på tide, at kommunalpolitikerne i hovedstadskommunerne giver virksomhederne samme vilkår som virksomheder i resten af landet.
- En kommune som f.eks. Ballerup opkræver over 93 millioner kroner om året i dækningsafgift. Det er mange penge, som de hiver op af lommerne hos vores lokale virksomheder, og tiden er ikke til at bebyrde virksomhederne med afgifter. Tværtimod bør politikerne allerede nu se på muligheden for helt at afskaffe særskatten. Det kan f.eks. ske over en femårig periode, siger formand for Dansk Bygger Hovedstaden, Per Engsø Larsen.
Alene København opkrævede i 2012 over 950 millioner kroner i dækningsafgift hos lokale virksomheder.
- København gør i øjeblikket en stor indsats for at blive mere erhvervsvenlig, og ved at afskaffe dækningsafgiften, har de en enestående mulighed for at gøre noget erhvervsvenligt, som virksomhederne virkelig kan mærke. De tog det første skridt, da de sænkede den fra 10 promille til 9,8. Men der skal altså større skridt til, hvis det for alvor skal batte, påpeger Per Engsø Larsen.
Også omegnskommunerne henter hvert år mange millioner på at opkræve en ekstra skat på at drive virksomhed. F.eks. opkrævede Gentofte 75, Gladsaxe 72, Lyngby-Taarbæk 69 og Høje-Taastrup 66 millioner kroner i 2012 i dækningsafgift.
-jk
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning og Miljøsanering
Dansk importør af Bobcat
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Lad os gøre det sammen
Når toppen skal nåes
Online leasing af varebiler med ét klik.
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration