UgensErhverv.dk

Politisk slingrekurs lukker for solceller

Partierne bag solcelleforliget har sat punktum for solcellebranchen i Danmark. Dansk Byggeri beklager et kommende fald, men håber fortsat på en strategi for udbygning af vedvarende energianlæg

12-06-2013

Tirsdag fremsatte regeringen et ændringsforslag, der indebærer et loft for solcelleudbygningen på 20 MW om året. Det betyder i praksis omkring 3500 solcelleanlæg om året – altså langt fra de 56.000 nye anlæg, der blev opsat sidste år. Den danske solcellebranche skal altså leve af et marked, der svarer til seks procent af sidste års marked.

- De seneste måneders ekstreme udsving i markedsvilkårene for solceller har medført, at investorerne har mistet tilliden til markedet for udbygning af den vedvarende energiforsyning og ikke tør bruge penge på et marked i fatal slingrekurs, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

- Energiforligskredsen har plantet en virus i programmet for solceller, som smitter af på hele systemet for vedvarende energi i Danmark. De har forsøgt sig med det ene antivirusprogram efter det andet, men har kun gjort ondt værre. Der er behov for at udskifte hele harddisken og genstarte systemet, tilføjer han.

Frygter at tillid forsvinder
Michael H. Nielsen er især bekymret for den generelle tillid til det grønne energimarked, som kan vise sig at forsvinde – til stor skade for ambitionerne om en dansk udvikling af greentech-området, der er baseret på andet en vindmøller.

- Vi ved fra forskerne, at et miks i Danmark med 20 procent solenergi og 80 procent vindenergi sikrer en optimal og sikker energiforsyning. Med en maksimal udbygning med solstrøm på 20 MW pr. år frem mod 2020 er der udsigt til et forhold mellem sol-, el- og vindstrøm på 4 til 96, slutter Michael H. Nielsen.

Dansk Byggeri håber fortsat på, at politikerne får udarbejdet en sammenhængende plan for udbygning af vores energisystem baseret på vedvarende energikilder. Men det sker kun, hvis der kan sikres stabile og kendte rammebetingelser, som grundlag for aftagere og producenter af VE-teknologier fremadrettet.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration