Der skal noget særligt til, hvis flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse. Dansk Byggeri Bornholm starter debatten om talentpleje på Folkemødet 2013
12-06-2013
Manglende motivation og fravær af grundlæggende skolefærdigheder er nogle af de udfordringer, som erhvervsskolerne til dagligt kæmper med. Men fremover skal flere dygtige elever præge erhvervsskolerne, mener Dansk Byggeri Bornholm, der blandt andet peger på, at hele otte ud af ti unge sidste år valgte gymnasiet frem for eksempelvis erhvervsskolerne.
- Det er vigtigt, at vi får vendt op og ned på holdningen til erhvervsskolerne, så de i fremtiden ses som et reelt alternativ til gymnasiet frem for blot en uddannelsesplatform, hvor alle kan blive meldt ind. Ellers får vi problemer senere hen, for analyser viser, at vi flere steder rundt om i landet kommer til at mangle dygtige, faglærte håndværkere, siger formand Jens Koefoed, Dansk Byggeri Bornholm.
Ry skal ændres
Sammen med Venstres tidligere undervisningsminister, Bertel Haarder, stiller Jens Koefoed under et debatarrangement på folkemødet på Bornholm skarpt på netop den udfordring og blandt andet talentpleje på erhvervsuddannelserne. Og det er en nødvendig debat, mener formanden.
- Som det er nu, vælger blot omkring én procent af de unge med et gennemsnit på otte eller derover en erhvervsuddannelse, hvilket er helt hen i vejret. Desuden har flere af de unge utilstrækkelige kompetencer i blandt andet dansk og matematik, hvilket også er helt hen i vejret. Som håndværker skal man altså også både kunne regne og skrive. Så vi skal have gjort noget ved det ry, erhvervsuddannelserne har, siger Jens Koefoed.
Debatten finder sted fredag den 14. juni kl. 9.45-11.00 i Dansk Byggeri og Tekniqs telt.
Ud over Jens Koefoed og Bertel Haarder deltager Stina Vrang Elias, direktør DEA, Vera Rosenbeck, tidligere formand for Danske Skoleelever, Gry Möger Poulsen, tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, og Henrik Fugmann, virksomhedsejer og formand for Tekniq.
- kj
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Tagdækkernes faldsikringssystem
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København