De tre vindere af første fase i arkitektkonkurrencen om det nye Neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital er fundet
12-06-2013
Syv teams deltog i første fase af arkitektkonkurrencen om det 21.000 m2 store Neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital. Efter en grundig granskning har dommerkomitéen udpeget teamet bestående af AART architects, Nordic Office of Architecture, Marianne Levinsen Landskab, Buro Happold, Hospitalitet og Harde Larsen Rådgivende Ingeniører som det ene af tre teams til at gå videre i konkurrencen om at tegne og opføre det nye Neurorehabiliteringshus med en anlægssum på 571 millioner kroner.
I finalen er teamet oppe imod teamet bestående af Henning Larsen Architects, NNE Pharmaplan, Schønherr Landskabsarkitekter og Balslev Rådgivende Ingeniører samt teamet bestående af Haskoning DHV Nederland, Architectenbureau K. van Velsen, Aarhus Arkitekterne og Oluf Jørgensen. De tre finaleforslag er valgt efter en vurdering af blandt andet arkitektur, økonomi og rehabiliteringsfunktioner.
Mennesket og arkitekturen
Formålet med arkitektkonkurrencen er at udvikle arkitektur, der danner rammen for det bedste rehabiliteringsforløb for mennesker, der har pådraget sig skader i hjernen eller på rygmarven. Fælles for finaleforslagene er derfor, at de forener den nyeste viden indenfor helende arkitektur med højt, specialiserede fysiske rammer for avanceret rehabiliteringsteknologi med henblik på at hjælpe den enkelte patient til at genfinde sit liv og opnå den højeste livskvalitet.
Det nye Neurorehabiliteringshus kommer til at indeholde i alt 103 sengestuer til rehabilitering af patienter med svære hjerneskader og rygmarvsskader.
Derudover kommer huset til at indeholde en række træningsfaciliteter med blandt andet avanceret rehabiliteringsteknologi, træningsbassin og multifunktionel træningshal samt ambulatorier og forskningsområder.
Fakta om det nye Neurorehabiliteringshus
- Det nye Neurorehabiliteringshus har et areal på 21.000 m2 og en anlægssum på 571 millioner kroner.
- Arkitektkonkurrencen er udskrevet af Region Hovedstaden.
- Syv teams deltog i første fase af arkitektkonkurrencen, hvoraf tre er udpeget til at gå videre til finalen.
- Det endelige vinderforslag offentliggøres ultimo 2013.
- kj
Læs september 2026 udgaven her
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Lad os gøre det sammen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Online leasing af varebiler med ét klik.
Dansk importør af Bobcat
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration