UgensErhverv.dk
Stort center for stråleterapiDet kommende udvidelse af Stråleterapien på Næstved Sygehus.

Stort center for stråleterapi

Om to år udvider Region Sjælland stråleterapien på Næstved Sygehus, og det kommer til at betyde, at 10.000 flere strålebehandlinger kan udføres om året

10-06-2013

Langt flere kræftpatienter kan komme hurtigt til strålebehandling af høj kvalitet, når Region Sjælland i 2015 udvider Stråleterapien på Næstved Sygehus med yderligere to stråleacceleratorer. Byggeriet skal udføres som offentlig-privat partnerskab, og vinder af licitationen blev KPC Holding med underrådgiverne Balslev Rådgivende Ingeniører og Arkitema.

- Vi får et stort og stærkt center for stråleterapi med den nyeste generation af acceleratorer, der kan strålebehandle med høj præcision, fastslår regionsrådsformand Steen Bach Nielsen.

Kan klare flere former for kræft
Udvidelsen fra tre til fem stråleacceleratorer betyder, at Næstved Sygehus kan udføre mindst 10.000 flere strålebehandlinger om året.

- Flere patienter med de store kræftsygdomme - brystkræft, lungekræft, tyk- og endetarmskræft - kan dermed få behandling her fremfor at rejse uden for regionen, fortæller ledende overlæge Niels Henrik Holländer.

- Med den høje præcision kan vi samtidig udføre mere specialiserede behandlinger, for eksempel af patienter, hvor kræften har spredt sig til lever- og lunger. Og hvis vi får Sundhedsstyrelsens tilladelse er vi klar til at behandle kræft i hoved- og hals og hæmatologiske kræftsygdomme som lymfekræft, siger han.

Ekspertisen er på plads
Den tilladelse forventer regionsrådsformand Steen Bach Nielsen at få. Den faglige ekspertise er på plads, senest styrket med ansættelsen af cheffysiker Søren Lassen og professor Jürgen Dunst fra Universitetshospitalet i Lübeck.

- Vi er parate! Det giver højere behandlingskvalitet, og flere patienter undgår den lange transport til København. Man bliver træt af at køre så langt som kræftpatient, siger Steen Bach Nielsen og tilføjer:

- Vi har tidligere oplevet, at Sundhedsstyrelsen har været meget fodslæbende med at give tilladelse til specialiserede funktioner i Region Sjælland. Men jeg mener nu at have fået en forståelse med Sundhedsstyrelsens direktør om, at det sker, når vi har patientunderlaget og den faglige ekspertise. Og det har vi i denne sag.

Den bedste funktionalitet
KPC Holdings tilbud blev valgt blandt tre tilbudsgivere. Det var både det økonomisk mest fordelagtige, og projektet med de bedste løsninger.

- Vi får et større antal kvadratmeter end forventet, og dermed bliver der mulighed for, at patienterne selv kan "tjekke ind", og der indrettes rum til kemoterapi, da flere patienter i fremtiden vil få kemo og stråler samtidig. Vi får desuden fordoblet vores kapacitet til videokonferencer, hvor eksperter fra alle specialer er samlet for at vælge den helt rigtige behandling til den enkelte patient, fortæller Niels Henrik Holländer.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration