UgensErhverv.dk

Elektrikere: Kædeansvar kan bremse social dumping

Dansk El-Forbund har indgået aftale med energivirksomheden GreenGo Energy om kædeansvar - et effektivt våben mod dumpingvirksomheder, og som kan være brugbart andre steder, mener DEF

06-06-2013

Endnu engang er det lykkedes Dansk El-Forbund (DEF) at få hul igennem til aftaler om hvervgiveransvar, skriver fagbladet Elektrikeren. Energivirksomheden Green GoEnergy, der blandt andet opstiller solcelleanlæg ved hjælp af tyske underentreprenører, har efter nogle måneders forhandling indgået aftale med DEF.

Aftalen om hvervgiveransvar betyder, at entreprenøren står som garant for de overenskomstmæssige forhold – også hos underentreprenører. Hvervgiveren garanterer altså for enhver betaling, fra første til sidste led.

Selvom det endnu ikke er lykkedes at få hvervgiveransvaret til at optræde i hovedoverenskomsten (det eksisterer som en tiltrædelsesaftale til overenskomsten), så mener DEF, at aftalen er et mønstereksempel på, hvordan man kan komme den sociale dumping på danske arbejdspladser til livs:

– Vi har hidtil haft mange problemer med projekter, hvor en virksomhed får en entreprise, som så splittes op i smådele med mange underentreprenører og udstrakt brug af vikarer. Med denne aftale er der strammet gevaldigt op, mener formanden for afdeling Vestsjælland Erik Magdal og forbundssekretær Ole Tue Hansen.

 

Gennembrud på Energitårnet

Det var lidt af et gennembrud, da DEF tidligere i år havde overenskomstmæssig succes ved at indgå en aftale med det tyske selskab Controlmagic GmbH i forbindelse med byggeriet af kraftvarmeværket Energitårnet. For ud over at det tyske selskab, der bruger over 15 forskellige underleverandører, tiltrådte elektrikeroverenskomsten, accepterede de også det tilhørende hvervgiveransvar.

– Det er helt sikkert en måde at indgå overenskomster på fremover. Det er starten på en god udvikling, siger Ole Tue Hansen, der glæder sig over, at den seneste udvikling peger hen imod flere aftaler om hvervgiveransvar.

DEF oplyser i øvrigt, at de tyske firmaer i processen har været meget samarbejdsvillige, og at indgåelsen af aftalerne er faldet naturligt for dem. Og det er der også en grund til, mener Erik Magdal:

– De har jo indgået tiltrædelsesaftaler ud fra den tanke, at når de nu alligevel skulle overholde aftalerne, kunne de ligeså godt selv indgå dem. Og det er også det, det gælder om: At indgå aftaler med de enkelte virksomheder, som jo også på et tidspunkt kan tænkes at skulle bruge underentreprenører.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration