Ny erhvervsplan kan skubbe gang i væksten og styrke Aarhus’ placering på landkortet. Men det kræver sammenhold og samarbejde, mener Dansk Byggeri Østjylland
31-05-2013
50.000 nye arbejdspladser, 50.000 nye boliger og en infrastruktur, der binder Aarhus sammen med metropoler som Hamburg og København. Der er bare nogle af de mange planer, som Aarhus i en ny erhvervsplan vil realisere i tiden frem mod år 2030. Erhvervsplanen er netop sendt i høring, og formanden for Dansk Byggeri Østjylland, Michael Ancher, har som formand for en kommunal arbejdsgruppe med erhvervslivets repræsentanter store forventninger til de resultater, som Erhvervsplanen kan skabe.
- Vi har f.eks. brug for både den lille fødevarevirksomhed og den lille håndværker, den store industrifabrik og den store entreprenørvirksomhed. De fine ord og intentioner i rapporten skal nu omsættes til konkret handling og konkrete resultater, og det glæder jeg mig til at følge, siger Michael Ancher.
Men det kræver, at kommunen, uddannelsesinstitutionerne og det private erhvervsliv i Aarhus og omegn arbejder sammen og holder fokus på den fælles ambition.
- Vi ved f.eks., at vi også i Aarhus kommer til at mangle faglærte, så Erhvervsplanen vil sætte ind allerede i folkeskolen, for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Udfordringen er derefter at skaffe lærepladser til alle, og det kan være svært i krisetider, hvor ordrebøgerne ude i virksomhederne er tynde. Her hjælper det ikke noget, at vi peger fingre af hinanden, men vi skal arbejde sammen om at finde nye måder at skabe de lærepladser, der er brug for, siger Michael Ancher.
Derudover er de mange store anlægsprojekter, der i den senere tid er skudt op i Aarhus, en vigtig del af Erhvervsplanen.
- Hvis vi skal opfylde ambitionen om, at Aarhus skal vokse både hvad angår antallet af borgere, arbejdspladser og nye boliger, så kræver det, at vi fortsætter i samme tempo med en konstant udbygning af infrastrukturen, siger Michael Ancher.
- kj
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning og Miljøsanering
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Dansk importør af Bobcat
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration