UgensErhverv.dk
Digital strategi betaler sig for VVS-producent

Digital strategi betaler sig for VVS-producent

En målrettet digital strategi har hjulpet til at sikre Unidrain positionen som danske arkitekters favoritafløb til baderummet

29-05-2013

Arkitekterne ved godt, hvor de skal gå hen, når de skal vælge afløb til landets badeværelser. En ny analyse, som Unidrain har foretaget blandt 50 arkitekter viser, at 78 % af arkitekterne vælger Unidrain til mere end halvdelen af deres projekter – mens 30 % af arkitekterne anbefaler Unidrain hver gang. Og spørger man afløbsproducenten selv, er det ikke kun produkternes skyld, men lige så meget resultatet af en klar digital strategi.

– Vi ved, at mange fagfolk foretrækker internettet frem for trykte medier, når de søger ny viden og hjælpemidler til det daglige arbejde. Det fik vi dokumenteret omfanget af i en analyse, vi fik lavet i midten af 2011. Umiddelbart efter udarbejdede vi derfor en målrettet digital strategi for at leve op til markedets ønsker og behov. Det omfattede bl.a. en massiv optimering af digitale værktøjer med byggevejledninger, designprogrammer og online konfigurator, siger marketingschef Thomas Skov Simonsen, Unidrain.

Design er ikke nok
Afløbsproducenten kan både måle en konstant stigende trafik på hjemmesiden og se, at de digitale værktøjer bruges i stort omfang af fagfolkene. Og dermed bærer strategien frugt både i forhold til forbrugere og fagfolk.

– Forbrugerne har brug for at kunne se design og æstetik i forhold til, hvordan deres badeværelse skal se ud, mens fagfolkene har brug for værktøjer, der understøtter deres arbejdsgange. Og begge dele kan vi imødekomme med den rette digitale tilgang, fortæller Thomas Skov Simonsen.

Den seneste analyse viser da også, at netop kombinationen af at imødekomme både forbrugernes og fagfolkenes ønsker er en af Unidrains store forcer. Således svarer 66 % af arkitekterne i analysen, at deres præference skyldes, at Unidrain produkterne lever op til både deres og forbrugernes krav.

– For den almindelige forbruger er design det vigtigste, når de skal have nyt badeværelse. Men fordi æstetik i sig selv ikke er nok til at sikre et byggeri i ordentlig kvalitet, stiller entreprenøren store krav til produkternes funktionalitet. Og Unidrain lever op til begge dele, fortæller arkitekt Martin Gertsen fra Aart.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration