UgensErhverv.dk
Ny port giver nyt billede af Lolland

Ny port giver nyt billede af Lolland

Med projektet Porten til Lolland vil de i forvejen mange besøgende turister fremover få et bedre indtryk af Lolland

28-05-2013

Hvert år besøger flere hundrede tusind gæster Knuthenborg Safaripark. Turen dertil går gennem landsbyerne Hunseby og Maglemer, og når parken lukker, starter hjemturen for enden af alléen på Bandholm Havn.

Lolland Kommune har i samarbejde med Realdania og beboerne i landsbyerne gennemført projektet Porten til Lolland. Det betyder, at de mange turister fremover får et bedre indtryk af Lolland – og beboerne får bedre samlingssteder og forbindelser mellem landsbyerne. Det hele indvies lørdag den 1. juni fra 9.30 til 15.00, hvor pressen også er inviteret.

- Jeg glæder mig til åbningen, fortæller formand for Femern Bælt, Erhvervs- og Kulturudvalget Vibeke Grave.

- Vi ved godt, at mange forbinder Lolland med tomme huse, men Lolland er så meget andet. Porten til Lolland fortæller om et sundt og aktivt liv, tæt på naturen og med masser af muligheder for fællesskab, siger hun.

Turistattraktion som dynamo
Projektet består af en række ny fysiske tiltag:

- Renoverede udendørsarealer ved Hunseby Forsamlingshus – bl.a. legeplads
- Bedre forhold for bløde trafikanter ved Hunseby Kirke
- Samlingspunkt ved bytræet i Maglemer – lige hvor vejen til safariparken begynder
- Cykelrute fra Maglemer til Bandholm gennem Merret Skov
- Perronanlæg for Museumsbanen i Bandholm
- Legeplads med udsigt over Smålandshavet
- 400 meter molepromenade langs vandet ud til Bandholm Badeanstalt

- Ideen bag Porten til Lolland er at vise, hvordan en turistattraktion kan bruges som dynamo og aktiv ressource af de omkringliggende lokalmiljøer, så man i samarbejde kan skabe en fælles positiv udvikling ved netop at tage udgangspunkt i områdets stedbundne kvaliteter og potentialer, forklarer projektleder Karen Skou, Realdania.

Borgerinddragelse og kompromiser
De nye tiltag er blevet til gennem en bred proces. Borgergrupper og arkitekter har udvekslet ideer og samspillet har ikke altid været lige nemt.

- Til tider har der været langt fra arkitekternes ideer til vores virkelighed. Det er meget urbant, at bruge radikal arkitektur til at skabe udvikling. På landet handler det mere om at videreudvikle et kulturmiljø, der er skabt gennem århundreder. Men det er vigtigt at projektet passer til vores lokalområde, for det er os, der kommer til at opleve det hver dag, siger Anne Elmer fra Bandholm, og som har været med i projektet fra starten.

Annelise Back Nielsen fra Hunseby genkender problematikken, men hun er glad for resultatet.

- Mennesker kan genkende kvalitet, når de ser det, og her er det åbenlyst, at nogen har gjort sig umage for at skabe noget smukt. Selvfølgelig giver det et andet billede af Lolland. Samtidig er det fantastisk, at private jordejere har åbnet deres jorder til offentlig brug langt ud over, hvad de er forpligtet til. Det giver alle meget bedre muligheder for at færdes i det åbne land og for at nyde naturen.

Fakta om Mulighedernes Land
Mulighedernes Land er et partnerskabsprojekt mellem Bornholms Regionskommune, Thisted og Lolland Kommune og Realdania.

Visionen er at sætte fokus på Danmarks yderområder, sådan at de opfattes som et bæredygtigt alternativ med særlige kvaliteter og udviklingsmuligheder. Det sker gennem konkrete demonstrationsprojekter. I alt 16 projekter i de tre kommuner viser vejen for, hvordan man ved at satse på yderområdernes særlige kvaliteter, kan skabe positiv udvikling. Det kan være kulturarv, natur, god plads og fred og ro.
Demonstrationsprojekterne er skabt i tæt samarbejde med lokale borgere.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Vika vinduer

    Vika vinduer

    Lad os gøre det sammen

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • Magasinet Gulv

    Magasinet Gulv

    Læs september 2026 udgaven her

  • Kassebil.dk

    Kassebil.dk

    Online leasing af varebiler med ét klik.

  • Jacobi Tagtegl A/S

    Jacobi Tagtegl A/S

    Tysk kvalitets siden 1860!

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration