I går vedtog Folketinget enstemmigt en ny selskabsform, der betyder at iværksættere kan starte virksomhed for en krone
17-05-2013
Et enstemmigt Folketing vedtog torsdag en revision af selskabsloven, som etablerer en ny selskabsform, de såkaldte iværksætterselskaber.
Selskabsformen vil betyde, at iværksættere kan starte egen virksomhed med en startkapital på kun én krone.
- Jeg har meget positive forventninger til de nye iværksætterselskaber. Regeringen arbejder intensivt på, at det skal være nemmere at starte egen virksomhed. Selskabsformen skal ikke være en barriere for at afprøve, om en forretningsidé er bæredygtig, siger Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen.
Succes i Norge og Tyskland
I arbejdet med lovgivningen har vi været inspireret af erfaringer fra Tyskland og Norge, hvor man også for nylig har sænket kapitalkravene til selskaberne. I begge lande har det givet øjeblikkelig succes i form af langt flere nye selskaber.
Iværksætterselskaber er i praksis et anpartsselskab, der er i gang med at opbygge sin kapital.
Iværksættere kan stifte selskabet for én krone og derefter opbygge selskabskapitalen ved at opspare 25 pct. af overskuddet i virksomheden.
Samtidig er kapitalkravet for anpartsselskaber blevet sænket fra 80.000 kr. til 50.000 kr., så Danmark kommer mere på linje med andre europæiske lande.
- jhn
Fakta:
Revisionen af selskabsloven indeholder en række ændringer i forhold til selskabslovens gældende regler. Det drejer sig blandt andet om indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af kapitalkravet til anpartsselskaber fra 80.000 kr. til 50.000 kr., øget mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen, indførelse af regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted og afskaffelse af muligheden for fremadrettet at stifte et såkaldt S.M.B.A. (selskab med begrænset ansvar).
Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab, hvor kapitalkravet blot er 1 kr. ved stiftelsen, og at selskabskapitalen spares op Der er et krav om, at 25 pct. af årets overskud skal opspares i en særlig reserve, indtil selskabskapitalen og den særlige reserve samlet udgør mindst 50.000 kr. Selskabet kan udbetale udbytte, når selskabskapitalen og reserven udgør 50.000 kr. Når selskabskapitalen og den særlige reserve udgør 50.000 kr., kan selskabet omregistreres til et "almindeligt" anpartsselskab.
Bortset fra de særlige kapitalregler er iværksætterselskabet omfattet af de generelle krav, der gælder for anpartsselskaber. Det betyder, at der fx stilles krav til iværksætterselskabets kapitalberedskab, ledelsens ansvar og åbenhed omkring selskabets forhold. Det er blandt andet muligt at stille ledelsen til ansvar, hvis selskabets kapitalgrundlag er uforsvarligt set i forhold til virksomhedens økonomiske forpligtelser.
Reglerne om iværksætterselskaber er inspireret af en tilsvarende selskabsform, der er indført i Tyskland. Her det har vist sig, at den nye særlige selskabsform er blevet anvendt i stort omfang, uden at dette har medført en væsentlig forøgelse af antallet af konkurser o.l. Norge har også nedsat minimumskapitalkravet til deres anpartsselskaber. Det har også her medført en væsentlig forøgelse af antallet af norske anpartsselskaber.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Fra Typehus til Drømme Villa
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København