Danfoss Heating Solutions opfører nyt laboratorium, der skal sikre unik viden om styring af klima i fremtidens boliger - og hjælpe produkter hurtigere på markedet
16-05-2013
Det er ikke ualmindeligt, at en husejer i dag både har installeret en varmepumpe i baghaven, gulvvarme i køkkenet og badeværelset og i bryggerset et ventilationsanlæg, der ventilerer mekanisk og genbruger varmen i luften. Systemer, der bliver stadig mere omfangsrige og komplekse. For eksempel når varmepumpen skal arbejde sammen med et gulvvarmesystem, så husejeren sparer mest muligt energi.
Derfor har Danfoss Heating Solutions (HS) taget første spadestik til et nyt laboratorium, der kommer til at ligge bag de nuværende bygninger på Ulvehavevej i Vejle.
- Det nye laboratorium skal ses som en hjørnesten i vores ambition om at lave løsninger, hvor alle vores produkter – og med tiden også andre produkter i hjemmet - fungerer sammen i ét energieffektivt system. Vi vil bl.a. kunne teste, hvordan natventilation og gulvkøling fra varmepumpen kan forhindre, at velisolerede huse bliver for varme, siger Vice President i Danfoss Electric Heating, Jacob Madsen, der har som ambition at virksomheden bliver de bedste indenfor klimaregulering af boliger
Fjerner flaskehals
Den 162 kvadratmeter store bygning i to etager vil bestå af tre testrum omsluttet af et kølerum. Ved hjælp af kølerummet kan ingeniørerne simulere forskellige temperaturforhold og teste, hvordan produkterne og klimasystemet opfører sig inde i testrummene.
- De nye faciliteter vil sikre, at vi fremover kan få nye løsninger og produkter hurtigere på markedet. Hidtil har vi i Vejle måttet nøjes med ét laboratorium, der kun kunne teste ét produkt ad gangen, eller måtte ty til test i private hjem. Men test i et privat hjem er ikke altid optimal, for vi kan aldrig gentage forsøget under samme vejrforhold, siger udviklingschef i Danfoss Heating Solutions, Peter C. Andersen, der bliver daglig leder af testfaciliteten.
Det nye testlaboratorium betyder også at Danfos Heating Solutions vil kunne køre langt flere test ad gangen. Laboratoriet skal efter planen stå klar til september.
-jhn
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Dansk importør af Bobcat
Når toppen skal nåes
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration