UgensErhverv.dk
Helhedsplan for Vinge er klar

Helhedsplan for Vinge er klar

Planen for udbygning af et af Danmarks største byudviklingsområder ligger klar, og samtidig opfordrer kommunen offentlighed til dialog

08-05-2013

Stationsbyen Vinge er et af Danmarks største byudviklingsområder med et samlet areal på 350 ha. Når byen er fuldt udbygget vil den rumme ca. 10.000 indbyggere, en helt ny S-togsstation, skole, daginstitutioner, idræts­haller og andre offentlige faciliteter.

Helhedsplan af dette konkretiserer visionerne om Vinge som en by, hvor et levende byliv møder natur og landskab. Vinge bindes sammen af "Det Grønne Hjerte” – et landskabeligt byrum, hvor byens aktiviteter og rekreative muligheder samles, så dagligdagens transport og indkøb kan klares let og enkelt. Der er adgang til Vinges grønne hjerte fra alle dele af byen. Det giver byen en særlig identitet og tilbyder ideelle forhold for cyklister, gående og kollektiv trafik.
Midt i Vinge skabes en helt unik S-togstation, der binder byens landskab og byen, sammen hen over banen. I Vinge får brugerne adgang til naturområder med søer, mose og skov. De kan nemt komme til såvel København som badestranden ved fjorden.

Lancering og dialog
Ved lanceringen af helhedsplanen vil arkitekterne bag planen, Henning Larsen Architects og EFFEKT Arkitekter, selv løfte sløret for de streger, som er lagt ud for Vinge. Planen lanceres ved et arrangement på Dansk Arkitektur Center den 13. maj kl. 15:00 – 18:00.

De første, indledende møder med en række interessenter er afholdt, og der er allerede planlagt flere.
Offentligheden inviteres til at gå i dialog om helhedsplanen fra den 27. maj til den 26. august.
Hen over sommeren vil en række bredt sammensatte processer blive igangsat, med det formål at imødekomme og samle mange gode kræfter til at løfte byudviklingen i Vinge.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration