UgensErhverv.dk
Klimagulv opnår MK-mærkning

Klimagulv opnår MK-mærkning

ETA-Danmark har netop MK-godkendt Novopans klimagulv, hvilket sikrer en højere og mere ensartet kvalitet

07-05-2013

Novopans gulvvarmesystemer er blevet blåstemplet af den uvildige godkendelsesinstans ETA-Danmark, der har MK-godkendt den samlede gulvløsning. Gulvvarmesystemerne er baseret på sporede spånplader, hvor varmeslangerne ligger lige under gulvbelægningen og løber i varmefordelingsplader af aluminium.

Fordelen ved MK-godkendelsen er, at den giver sikkerhed for, at alle dele, der indgår i gulvvarme-systemet, er tilpasset hinanden. Derved undgår man, som projekterende, entreprenør eller bygherre, selv at stå med ansvaret for, at gulvkonstruktionens bæreevne er godkendt.

- MK-godkendelsen er en garanti for, at den samlede gulvløsning er gennemprøvet fra A-Z. Vi supplerer den herudover med vores interne kontrol, der sikrer, at gulvløsningen lever op til kravene om styrke og nedbøjning. MK-mærket understreger samtidig vores retningslinjer for lægning af gulvene, og det mindsker risikoen for, at problemer opstår efterfølgende, fortæller Peter Bendix Simonsen, der er produktspecialist hos Novopan.

Sikrer bygherren mod fejl og mangler
Han fortæller at MK-mærkningen også sikrer bygherren mod fejl og mangler, idet MK-mærket giver sikkerhed for, at de enkelte elementer passer sammen. ETA-Danmark godkender ligeledes procedurerne for gulvlægningen og mindsker derfor også risikoen for fejl, der senere skal udbedres.

Sporede spånplader uden produktstandard
Almindelige gulvspånplader skal være CE-mærkede efter den gældende europæiske produktstandard for spånplader.

Men når pladerne bliver sporet til gulvarmeformål, gælder CE-mærkningen ikke længere, blandt andet fordi sporingen påvirker pladernes bærevne. I praksis betyder det, at der skal foreligge afprøvningsresultater, der viser, at de sporede plader opfylder kravene i Bygningsreglementet.

De projekterende og bygningsmyndighederne kan derfor kræve, at der foreligger afprøvnings-rapporter før godkendelse af et byggeri.  Mangler prøvningsrapporterne,  kan myndigheder og bygherrer kræve gulvene udskiftet. Med MK-godkendelsen er der sikkerhed for, at gulvene opfylder alle myndighedskrav.

MK-mærket vil fremme systemløsninger
Hos NOVOPAN betragter man MK-godkendelsen som en understregning af fordelene ved systemløsninger og forventer samtidig, at det kan være med til at hæve det generelle kvalitetsniveau.  Med MK-mærkningen af gulvvarmeløsningen vil Bygningsreglementets krav og retningslinjerne i TRÆ 64 Trægulve fra Træinformation begge være opfyldt, uden at yderligere dokumentation er nødvendig.

-jhn

  

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration