UgensErhverv.dk

Danske Byggematerialer kom styrket ud af 2012

Danske Byggematerialer har skabt en offentlig platform, som har bidraget til at øge branchefællesskabets gennemslagskraft

07-05-2013

For Danske Byggematerialer er det vigtigt at blive hørt. Hørt af medlemmerne, hørt i pressen og hørt af politikerne. Mads Storgaard Mehlsen, som er formand for branchefællesskabet, der hører under Dansk Byggeri, kunne i sin formandsberetning på årets generalforsamling konstatere, at det i 2012 lykkedes at skabe lydhørhed for Danske Byggematerialers synspunkter og arrangementer.

- Blandt andet har Danske Byggematerialer kæmpet hårdt for BoligJob-ordningen, og vi kan godt tage del i den succes, som en genstart af ordningen er for branchen, mener Mads Storgaard Mehlsen.

Efter generalforsamlingen blev der holdt et temamøde om kapital- og erhvervsklimaet, hvor Venstres erhvervsordfører Kim Andersen (V), adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri og kreditdirektør Lasse Kiær Nielsen, Arbejderne Landsbank, fik lejlighed til at drøfte udviklingen med forsamlingen.

Kim Andersen gav i sit indlæg udtryk for det positive i, at vi endelig har fået en agenda, hvor vi tager alvorligt, hvad vi skal leve af i fremtiden, hvordan vi styrker vores erhvervsliv, og hvordan vi forbedrer vores konkurrenceevne.

- Men der blev ikke opnået enighed på alle punkter. Blandt andet var nogle tilhørere ikke tilfredse med, at Danmark altid skal være duksen i klassen og implementere EU-regler før alle andre lande. Og selvfølgelig var det også det rette forum at udtrykke bekymring over den påholdenhed, der bliver udvist i bankerne generelt. Det kom der naturligvis en god debat ud af, slutter branchedirektør Per Thomas Dahl, Danske Byggematerialer.

Danske Byggematerialers bestyrelse blev ved generalforsamlingen suppleret med Jette Snoer fra Alufacadesektionen i Dansk Byggeri. Bestyrelsen er derfor nu Mads Storgaard Mehlsen, Outline Vinduer - Inwido Denmark A/S (Formand), Bernhard Pedersen, Protectors A/S, Henrik Lund, Lund Byggefirma A/S, Jan Myrthue, Tømrer- og Snedkerfirmaet Jan Myrthue A/S, Finn Damgaard Hansen, Dyfa A/S, Jette Snoer, GGF 2010 ApS, Dan Kristensen, Niels Juel Pedersen A/S, Per Sørensen, bo-glas a/s, Henrik Elvin Jensen, Byggefirmaet Ove Jensen A/S.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration