UgensErhverv.dk

AT: kun 240x90 cm gipsplader er tilladt

Kun i enkelte tilfælde accepterer Arbejdstilsynet brug af længere plader i byggerier med begrænset loftshøjde.

08-12-2006

Dansk Byggeri opfordrer nu som udgangspunkt til at bruge 240x90 cm standardgipsplader - undtagen hvor loftshøjden er mellem 240-270 cm, så kan man anvende op til 270x90 cm plader.

Men Arbejdstilsynet slår fast, at man kun i enkelte tilfælde accepterer brug af de lange plader i byggerier med begrænset loftshøjde.

- I enkelte tilfælde, hvor der opsættes 3-4 plader, vil vi se gennem fingre med sådanne pladelængder, ellers hedder det 240x90 cm plader, siger Holger Bilsted fra Arbejdstilsynet og pointerer, at der slet ikke er tale om nogen skærpelse på området.

Misforståelse
- Det er en misforståelse, hvis Dansk Byggeri og TIB tror, at man har haft lov til frit at arbejde med lange plader, bare den var 90 cm bred og ikke vejede mere end 25 kg. Det har altid været standardpladen på 240x90 cm, der som udgangspunkt skulle bruges. Og endda kortere, hvis der var tale om tungere pladetyper, fastslår Holger Bilsted.

- Vi er dog ikke fanatiske. Skal man opsætte plader i et rum med 250 cm loftshøjde, forlanger vi ikke, at man skærer til og opsætter en lille stump plade for at lukke hullet op til loftet. Men på højder derover må man som udgangspunkt regne med, at der ikke må bruges længere plader end de 240 cm, siger Holger Bilsted.

Selv om det ifølge Holger Bilsted altså er i fuld overensstemmelse med hidtil gældende praksis, vil den udmelding utvivlsomt blive set som en yderligere skærpelse af Dansk Byggeri og TIB.

-mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster