Stor forskel i kommuners kontrol af tæthed

Kommuner kan kræve trykprøvning før de giver ibrugtagningstilladelser – det benytter blot halvdelen sig af.

07-12-2006

Af Michael Rughede
Utætte huse er dyre at varme op. Generelt går en tredjedel af varmetabet i et hus til opvarmning af kold indsivende luft, og bare ved at stoppe de værste huller, kan der skæres 10-20 procent af energiregningen.

Blandt andet derfor blev der indført tæthedskrav for nybyggede huse med de nye tillæg til bygningsreglementet, der trådte i kraft i april. Hvor et luftskifte på 4 l/s/kvm gennem utætheder i klimaskærmen ikke er usædvanligt i ældre huse, må det nu ikke være over 1,5 l/s/kvm i et nyt.

Til at sikre, at de nye danske huse udføres så tætte som lovgivningen foreskriver, fik kommunerne bemyndigelse i bygningsreglementet til at kræve dokumentation for, at huset overholder tæthedskravet, før der gives ibrugtagningstilladelse.

Det kan eftervises med en såkaldt Blower Door test, hvor det lukkede hus udsættes for undertryk.

Fifty-fifty
Den ret er det dog kun halvdelen af landets kommuner, der benytter sig af, vurderer ingeniør Lars Due, indehaver af et tæthedsprøvningsfirma og formand for foreningen Klimaskærm, der repræsenterer firmaer, som udfører tæthedsprøver, termografering og tætning af bygninger.

- Ud fra de opgaver vi har løst, sammenholdt med erfaringerne fra medlemmerne i Klimaskærm, vurderer jeg, at højst halvdelen af landets kommuner benytter sig af muligheden for at kræve dokumentation på, at det nybyggede hus overholder tæthedskravene, siger Lars Due.

- Der er ikke rigtigt noget mønster i hvilke kommuner, der forlanger tests. De flittigste er de københavnske omegnskommuner, men ellers er det spredt over hele landet, vurderer han.

Ulige vilkår, forskellig kvalitet
Forskellige rutiner for sagsbehandling fra kommune til kommune betyder alt andet lige uens vilkår for bygherrerne, forskellige krav til håndværkerne og større forskel på kvaliteten af de færdige huse.

Og mange utætte huse betyder i sidste ende, at der ikke opnås de forventede energibesparelser, og bygherren står med et hus, der ikke lever op til byggereglementets krav.

- Hvis huset ikke klarer tæthedskravet, kan det naturligvis give anledning til sager fra bygherre mod entreprenøren om kompensation for, at huset ikke lever op til bygningsreglementet. Alternativt kan entreprenøren tvinges til at lovliggøre byggeriet, og det kan blive dyrt afhængigt af antallet og typen af fejl, vurderer Lars Due.