Over 40 procent af de vikarbureauer, der formidler elektriker-vikarjob, betalte nul kroner i skat i 2011, viser ny undersøgelse fra fagbladet Elektrikeren
19-04-2013
Nul kroner. Så stor var skatteindbetalingen i 2011 fra 14 ud af 34 vikarbureauer, som fagbladet Elektrikeren har kunnet identificere som formidlere af vikarstillinger for elektrikere og også har kunnet finde frem til skatteoplysninger om. Fire af de øvrige vikarbureauer betalte under 16.000 kroner i skat i 2011.
Et af bureauerne er Adecco – en international gigant med milliardoverskud og Danmarks største vikarbureau. Alligevel betaler bureauet ikke én krone i skat i Danmark. Det fremgår af Skats liste over selskabsskattebetaling.
I søgelyset hos Skat
Adecco Denmark indgår i den store svejtsiske vikarkoncern Adecco SA. Koncernen har trods finanskrisen et overskud efter skat på 520 millioner euro. De seneste års årsrapporter viser imidlertid, at det danske selskab har haft betydeligt underskud hvert år fra 2007 til 2011. Med underskuddene slipper Adecco Denmark for at betale skat i Danmark. Underskuddene finansieres ved hjælp af lån fra moderselskabet i Schweiz.
Af en ledelsesberetning fra Adecco Denmarks seneste årsrapport fremgår det endvidere, at Skat i første halvår af 2012 har rejst et krav på et betydeligt millionbeløb over for Adeccos danske selskab.
Påfaldende underskud
Skatterevisor, medlem af Skatterådet og ekstern lektor ved CBS Christen Amby vurderer, at Adecco Denmark betaler moderselskabet for en eller anden ydelse, som Skat ikke har godkendt. Ifølge ham kan man også spørge sig selv, hvorfor selskabet fortsætter med at drive virksomheden, når den bliver ved med at give underskud.
– De har haft underskud hvert år. Men Skat har ikke villet godkende de underskud, og det er det, Skat er ved at undersøge. Det kan ikke af årsregnskabet ses, hvorfor Skat ikke vil godkende underskuddet, men det er højst sandsynligt fordi, Adecco Denmark fører alle pengene ud af landet, vurderer Christen Amby.
Adecco: Fald i omsætningen
Torben Sneve, Country Manager for Adecco Denmark, ønsker ikke at stille op til et interview, men skriver i en mail til fagbladet Elektrikeren:
– Vikarmarkedet i Danmark faldt i perioden 2008 til 2011 med cirka 40 procent. Jeg kender ikke til andre brancher, som er i nærheden af tilsvarende fald i omsætning. Svært mange bureauer fik dermed store udfordringer rent økonomisk. Adecco Denmark, som er mangeårig markedsleder, fulgte faldet i markedet og havde et underskud på 9,6 millioner i 2011. Dette resultat medførte, at vi ikke betalte skat i 2011.
Skattesagen kører nu ved Landsskatteretten.
- jhn
Fakta om Undersøgelsen
Elektrikeren kom frem til tallene ved at søge på vikarbureauer, der enten direkte formidler vikarjob mellem arbejdsgivere og elektrikere eller som formidler en bredere vifte af vikarstillinger – herunder stillinger inden for el-branchen. Der findes ikke noget samlet overblik over hvilke vikarbureauer, der formidler elektriker-vikarjob.
En række vikarbureauer passede til de nævnte søgekriterier, og det var altså muligt at finde frem til skatteoplysningerne på 34 af disse selskaber på Skats skattelister – et søgeredskab som blev offentligt tilgængeligt i december 2012.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Lad os gøre det sammen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Når toppen skal nåes
Læs september 2026 udgaven her
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Online leasing af varebiler med ét klik.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration