Fire projekter til i alt 12 millioner skal vise, hvordan skybrud kan skabe sjovere og bedre byrum
15-04-2013
Klimatilpasning er meget mere end kloakrør under jorden og kedelige render, som samler affald og står ubrugte hen, når det ikke regner.
Det skal Viborg, Gladsaxe, Solrød og Frederiksberg demonstrere med fire projekter i løbet af det næste år, når de fire kommuner i tæt samarbejde med deres forsyningsselskab og et stærkt felt af rådgivere tager hul på udviklingen og realiseringen af klimainitiativet VANDPLUS.
- Projekterne viser, at hvis man er kreativ, så kan klimatilpasning have stor værdi for indbyggerne i byerne. Når man samtidig tænker grøn byudvikling ind i en større sammenhæng, så kan der skabes rekreative områder og nye muligheder i byerne, samtidig med at vi undgår dyre og ødelæggende oversvømmelser. Det har et enormt potentiale i forhold til at fungere som inspiration for både andre danske byer og ikke mindst for udlandet, siger miljøminister Ida Auken
12 millioner til projekterne
Bag VANDPLUS er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania, der i samarbejde med Naturstyrelsen uddeler 12 millioner til udvikling og anlæg af de fire demonstrationsprojekter. De fire projekter er udvalgt, fordi de udgør eksempler på en række typiske steder og byrum, hvor investeringer i klimatilpasning kan skabe helt nye værdier for borgerne og byerne.
Vandpark og eksperimentarium
I Viborg skal et stort klimatilpasningsområde udvikles til byens nye rekreative vandpark og være linket mellem den historiske by og et kommende boligområde. I Gladsaxe skal klimatilpasning vise, hvordan et traditionelt idrætscenter kan udnytte udendørsarealerne til uformelle aktiviteter med særligt fokus på piger og ældre. I Solrød skal et typisk overskudsareal omdannes til et kombineret regnvandsbassin og nyt shared space for områdets beboere og gymnasium. Og i Frederiksberg skal Lindevangsparken vise, hvordan en traditionel bypark kan bringes up to date som klimaeksperimentarium og tænkes sammen boligsociale indsatser.
Torben Frølich, direktør i Lokale og Anlægsfonden, siger:
- De udvalgte projekter rummer alle potentiale, der kan inspirere andre til at udvikle klimatilpasningsprojekter, som også kan bruges rekreativt og til forskellige aktiviteter. Med VANDPLUS håber vi at se næste generation af innovative tekniske anlæg, som kombinerer regnvandshåndtering med aktivitet og bevægelse.
Skaber aktivt byliv
Også Flemming Borreskov, adm. direktør i Realdania, ser store perspektiver i VANDPLUS:
- For os er det afgørende, at klimatilpasning også skaber en rekreativ og social merværdi. Med VANDPLUS ønsker vi at sikre, at de kommende års massive investeringer ikke blot bliver brugt til populært sagt – kæmpe rør under jorden, men at kommuner og forsyningsselskaber tænker i at udforme funktioner, så de samtidig kan medvirke til at opgradere vores bymiljøer, skabe et aktivt byliv og øge livskvaliteten for alle.
VANDPLUS-projekterne vil i løbet af de næste måneder blive udviklet i samarbejde med partnerskabet, Naturstyrelsen og et særligt advisory board bestående af en række eksperter inden for byrum, vandteknisk viden, bevægelse og organisering. Og projekterne præsenteres på en åben og gratis konference d. 5. september 2013.
-jhn
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Dansk importør af Bobcat
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Vinduer, døre, trapper og kviste
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration