UgensErhverv.dk
Mobil affugter med energimåler

Mobil affugter med energimåler

Ny mobil affugter med energimåler og digital styring der sikrer et lavere energiforbug

15-04-2013

Nu er Dantherms mobile CDT affugtere kommet i en ny og mere energiøkonomisk udgave, som især forsikringsselskaber vil sætte pris i kraft af den nye energimåler, der med en præcision på +/- 2% måler forbruget i kWh til en given udtørringsopgave.

Energisparedrift
Affugteren har fået et nyt digitalt betjeningspanel med touchpad display, der er placeret bekvemt oven på affugteren. Panelet giver adgang til en række indstillinger og aflæsninger, så affugteren kan indstilles til en mere effektiv og energiøkonomisk drift.

F.eks. aflæsning af temperatur og fugtighed, indstilling af ønsket relativ fugtighed samt aflæsning af time- og strømforbrug. Den digitale styring har en indbygget hygrostat der kan indstilles til ønsket fugtighed, og affugteren standser automatisk, når ønsket fugtighed er opnået. Derved spares både tid og penge, og man undgår skader som følge af for kraftig udtørring. Det er dog stadig muligt at tilslutte en ekstern hygrostat.

Nu med pumpekasette
En anden nyhed er at den mobile CDT affugter kan forsynes med en pumpekassette, som sættes ind i stedet for vandbeholderen. Den pumper vandet til afløb, og dermed er der ikke længere behov for at tømme vandbeholderen. Pumpen kan løfte vandet op til max. 4 m højde.

Den mobile CDT affugter er nem at håndtere og transportere. Den har et højdejusterbart håndtag og store gummihjul og er nem at transportere op og ned af trapper og hen over ujævnt terræn. Under transport og opbevaring kan affugterne stables.

Seks modeller
CDT-serien omfatter ialt seks modeller med affugtningskapaciteter fra 30 til 94 l/døgn. De kan nu fungere ved temperaturer helt op til 32°C. Seriens to S-modeller er forsynet med elektrisk varmelegeme og studse for tilslutning af luftslanger. S-modellerne er særligt velegnet til udtørring af vandskader under gulve. 

- jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration