For Danhaus Production i Esbjerg blev regnskabet for 2012 det bedste i virksomhedens historie
10-04-2013
Danhaus Production A/S producerer og sælger byggekomponenter og byggesæt til beboelseshuse og ejendomme samt færdigt byggeri til slutbrugere. Aktivitetsniveauet har i 2012 været højere end tidligere. Dette, kombineret med øget projektstyring, har medført et resultat efter skat på 12,3 mill. kr. mod 1,6 mill. året før – og mod et underskud på 17,3 mill. kr. i 2010. Altså en forbedring på næsten 30 mill. kr. over to år.
Danhaus Production A/S har en aktiekapital på 50,1 mill. kr., og egenkapitalen er øget fra 28,3 mill. kr. til 40,5 mill. kr. Aktiverne er på 95,8 mill. kr. mod 84,1 mill. kr. året før. Egenkapitalens andel er i samme periode øget fra 34 % til nu 42 %, mens forrentningen af egenkapitalen er øget fra 6 % til 34 %, ligesom afkastningsgraden er øget fra 2 % til 19 %.
20 års uændret forretningsmodel
Danhaus Production A/S beskæftiger i gennemsnit cirka 60 fuldtidsmedarbejdere og er Danmarks førende leverandør af præfabrikerede huse i træ og mursten. Virksomheden har fremstillet tusindvis af huse til eksport og til det danske marked. På den højteknologiske fabrik i Esbjerg fremstilles et-to huse om dagen året rundt, bl.a. med anvendelse af moderne robot teknologi.
- Historien om Danhaus kan føres tilbage til 1978, hvor begyndelsen var byggeri af energi- og miljørigtige danske huse på det tyske boligmarked. De følgende 20 år var forretningsmodellen uændret med salg af danske huse til Tyskland, og i 1998 blev der bygget en ny fabrik i Esbjerg, der siden er udbygget adskillige gange til i dag at omfatte 13.000 m2 under tag. Her produceres elementer til husene – både til det danske marked og eksport, siger direktør Johannes W. Schmith.
Danhaus Production A/S fremstiller selv elementerne til huset, og under løbende kvalitetskontrol. De færdige moduler betyder, at montørerne typisk kun bruger to-tre dage på selve byggepladsen, hvorefter huset er lukket for vind og vejr.
- kj
Nedbrydning og Miljøsanering
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Læs september 2026 udgaven her
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration