UgensErhverv.dk
Arkitekter fundet til 128 boliger i Nordhavn

Arkitekter fundet til 128 boliger i Nordhavn

Arkitektkonkurrencen om 128 visionære boliger i Københavns Nordhavn er vundet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter i samarbejde med NCC Construction Danmark og 1:1 Landskab

10-04-2013

Et af de første boligområder i den ambitiøse udvikling af Nordhavnen i København er blevet vundet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter i samarbejde med NCC Construction Danmark og 1:1 Landskab.

Boliger i et vandmiljø
Boligerne kommer til at ligge markant placeret lige ved siden af den nye FN by, med kanaler og havnebassiner på tre af de fire sider. Bygningerne er primært i tre til fem etager og udlagt i længer, der knækker og orienterer sig efter dagslyset og udsigten til havnemiljøet. På de centralt placerede bygninger etableres tårne, der er med til at give det bynære boligområde en højere grad af urbanitet og tæthed.

Rum for både yngre og ældre
Det er den overordnede vision at skabe et moderne og respektfuldt boligbyggeri, der tager afsæt i lokalområdets særlige kvaliteter. Placeringen i direkte relation til Københavns Havn, men stadig i en bymæssig sammenhæng til byens centrum, skaber et særligt boligområde, der henvender sig til et aldersmæssigt bredt publikum. Hermed skabes en bydel, præget af yngre såvel som ældre generationer.

Med naturen som nabo
Øen, som de kommende boliger ligger på, er i sin landskabelige bearbejdning inspireret af den type natur med mindre klitter og hårdføre plantetyper, man kender fra de kystnære områder på Sjælland. Der vil være åbne, gennemgående gangstier og kajarealer til glæde for beboere og resten af byens borgere. Beplantningen sammensættes i farveskalaer og vil året igennem byde på omskiftelige sanseoplevelser og en oplevelse af vild natur. De åbne arealer er udlagt med den højest mulige grad af beplantning og et minimum af belagte arealer.

De 128 boliger fordeler sig på lejligheder med en variation fra de mindste boliger på 80 kvadratmeter til de største på 140 kvadratmeter. Boligerne vil efter planen stå færdige i august 2015.

-jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration