UgensErhverv.dk

Klar til det intelligente energisystem

Byggeriet ønsker at spille en væsentlig rolle i den Smart Grid-Strategi, som regeringen nu har fremlagt. Det er naturligt, at bygningsmassen tænkes ind i det intelligente energisystem, mener Dansk Byggeri

08-04-2013

Ideen med at energi skal anvendes, når det er billigst, og overproduktion skal kunne lagres i et smart net eller på et lager, er oplagt rigtig. Det mener Dansk Byggeri, som forudser et kolossalt udviklingspotentiale for energiområdet ved at bringe Smart Grid teknologien i spil og dermed skabe et intelligent energisystem.
Men det er nødvendigt at gå videre end blot at installere digitale elmålere. Elforbruget skal reelt kunne forskydes og lagres og her spiller ikke mindst bygningsbestanden og dens brugere en væsentlig rolle, fremhæver Dansk Byggeri.

- Ved at tænke bygninger ind som en integreret del af energiforsyningssystemet, har Smart Grid potentiale til at skabe en dansk styrkeposition i international sammenhæng, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

- Det vil blive en udfordring at få designet systemet, så det kommer til at fungere optimalt. Der bliver da også lagt op til, at der kan spilles på alle strenge, og der er dermed åbnet for en ambitiøs og forhåbentlig meget innovativ proces, tilføjer han.

Fokus på decentrale mikroanlæg
I Dansk Byggeri savner man stadig en fokuseret strategi for den decentrale solenergi, som fylder meget lidt.

- Vi bemærker nogle illustrative solceller som led i strategiens lancering og godt nok nævnes solcelleelektricitet som en ressource i forbindelse med de større anlæg. Men Dansk Byggeri er ikke bleg for at hejse flaget for fortsat fokus på de decentrale mikroanlæg, som gennem 2012 har haft stor succes på grund af nettomålerordningen, siger Michael H. Nielsen.

Det skal kunne betale sig
Regeringen har betonet, at en succesfuld Smart Grid-Strategi i høj grad afhænger af et engagement hos forbrugerne. Og ifølge Dansk Byggeri er det nødvendigt at dosere med de rette incitamenter, hvis man effektivt skal få forbrugerne til at ændre adfærd og dermed være med til at skabe grundlaget for et energisystem baseret på fossilfrie energikilder.

- Det er meget simpelt. Den brede befolkning får man kun med, hvis det kan betale sig, og det er nemt at gå til. Vi så det netop i forbindelse med de små solcelleanlæg og den økonomisk fordelagtige nettomålerordning, som virkelig var adfærdsændrende. Også fradragsordninger eller støtteordninger kan mobilisere danskerne. Og i samme sekund som boligejere er i gang bliver de også meget mere bevidste om deres eget energiforbrug, understreger Michael H. Nielsen.

Dansk Byggeri ser nu frem til det fortsatte samarbejde om den videre udmøntning af Smart Grid-Strategien og glæder sig til at være med til at tænke denne sammen med strategien for energirenovering af den bestående bygningsmasse, som forventes at være klar sidst på året.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration