UgensErhverv.dk
Se bjælkehuse ved Fjellerup Strand

Se bjælkehuse ved Fjellerup Strand

Træhusleverandøren Scanwo inviterer indenfor på søndag 7.april for at vise de funktionelle, økonomiske og miljømæssige fordele, man kan opnå med et selvbygget bjælkehus

05-04-2013

Træ- og bjælkehuse oplever stigende popularitet, ikke mindst blandt selv- og medbyggere. Det er der ifølge træhusfirmaet Scanwo flere forklaringer på.

– Køberne sætter fokus på energiforbrug og indeklima, og mange vil gerne selv deltage. Her er det en fordel, at det er forholdsvis enkelt at opføre træ- og bjælkehuse, som også giver mulighed for optimalt indeklima. Hvis man samtidig er handyman, er der mange penge at spare, lyder det fra salgschef Anders Hankelbjerg.

Store besparelser på varmeregningen
Inspireret af tidens tendenser har Scanwo iværksat en større offensiv for at formidle fordelene ved at opføre træ- og bjælkehuse som selv- eller medbygger, og man slår nu dørene op for en række udstillingshuse rundt om i landet. De første af dem er hele fire 103 m² fritidshuse ved Fjellerup Strand, der skal inspirere danskerne til at tænke i træhuse, når man skal opføre en ny helårs- eller fritidsbolig. Et af husene er i øvrigt til salg.

Sommerhusene har tre soveværelser, hems, to badeværelser samt spa, hvilket gør dem velegnede til udlejning. De er også forsynet med varmepumper, som både bruges til opvarmning af vand og selve husene. Det muliggør store besparelser.

– Husene ved Fjellerup Strand er bygget i materialer af høj kvalitet, der overgår standarden i de fleste moderne fritidshuse, herunder 68 mm granbjælker fra Nordsverige, siger salgschefen. Han fremhæver desuden det centrale køkkenalrum med loft til kip og store panoramavinduer, der er boligens omdrejningspunkt. Herfra er der udgang til en overdækket terrasse på hele 26 m².

Skræddersys efter individuelle ønsker
Den model, som udstillingshusene er bygget efter, kan på samme måde som Scanwos øvrige løsninger tilpasses individuelle behov. Han forklarer også, at Scanwos leverance i mange tilfælde begrænser sig til materialerne, fundamentet og tømrerarbejdet.

– På den måde opnår man stor fleksibilitet og kan spare flere hundrede tusinde. Samtidig kan man benytte lokale el- og vvs-installatører, hvilket ofte er den bedste løsning. I øvrigt er det som selvbygger betydelig nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse.

- jhn

Åbent hus for alle interesserede
Der afholdes åbent hus på adressen Fælledvej 15, Fjellerup Strand, 8585 Glesborg, søndag den 7. april fra kl. 13 til 15. 

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration