Lokale og Anlægsfonden åbner nu for ansøgninger til udviklingsforløb, hvor op til tre lukkede folkeskoler skal omdannes til nye formål inden for idræt, kultur og fritid
05-04-2013
Der bliver fortsat lukket folkeskolebygninger over hele landet. Det betyder, at mange mindre byer mister en central livsnerve. En undersøgelse foretaget af Lokale og Anlægsfonden viser, at en tredjedel af de folkeskolebygninger, der blev lukket i 2011, stadig står tomme.
Det vil Fonden gerne gøre noget ved og erstatte lukkede bygningers mørke vinduer og tomme gange med lys og nye aktivitetsrum. I mange små byer er skolerne nemlig ofte det eneste sted, hvor beboerne kan samles til foreningsaktiviteter og andre former for fælles oplevelser.
Lokale og Anlægsfonden har afsat 10 mio. kr. til et udviklingsforløb, hvor op til tre lukkede folkeskoler skal omdannes til nye formål inden for idræt, kultur og fritid.
Fonden har allerede sidste år givet støtte til omdannelsen af en nedlagt folkeskole i Gudum til et nyt samlingssted for den lille by nær Lemvig. Projektet er et første pilotprojekt med omdannelse af lukkede folkeskoler i mindre bysamfund til nye aktiviteter.
Grund til flere eksempler
Der er dog fortsat god grund til skabe flere eksempler på, hvordan de lukkede skolebygninger kan forandres og genoplives med nye aktiviteter. Bygningerne kan være meget forskellige, men med det til fælles, at de typisk rummer faglokaler, fællesarealer og ofte større udearealer, der rummer stort potentiale for omdannelse til nye aktivitetshuse for lokalområderne.
Inspirationen til det kommende udviklingsforløb, hvor der skal findes tre eksempler på lukkede folkeskolebygninger, der med fordel kan omdannes til nye aktiviteter, skal findes i fem "poler". De fem poler karakteriserer den typiske brug og funktionalitet som man kan forestille sig, at de omdannede skoler i større eller mindre grad skal rumme. Polerne er beskrevet som "Forsamlingshuset", "Værkstedet", "Kulturhuset", "Folkeoplysningshuset" og "Bevægelseshuset".
Ansøgningsfrist er torsdag den 16. maj 2013.
- kj
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Når toppen skal nåes
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs september 2026 udgaven her
Online leasing af varebiler med ét klik.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration