Fremover har bygherren pligt til at anmelde nedrivning og renovering. Dermed er ansvaret for at mindske spredningen af PCB og andre miljøfremmede stoffer rykket nærmere bygherren
05-04-2013
De færreste private boligejere og andre bygherrer er vel næppe klar over, at nye regler flytter et væsentligt ansvar over på deres skuldre. Det drejer sig om ansvaret for at anmelde bortskaffelsen af bygge- og anlægsaffald i forbindelse med nedrivning og renovering. Boligejeren har pligt til at anmelde til kommunen og samtidig identificere eventuel PCB og andre miljøfarlige stoffer i affaldet, inden det er for sent.
- Det er en væsentlig ændring, og i Dansk Byggeri føler vi os forpligtiget til at informere om, at denne ændring er trådt i kraft. De fleste boligejere har en forventning om, at entreprenøren automatisk tager sig af det arbejde - og sådan er det ikke mere, fortæller Simon Stig-Gylling, der er miljøkonsulent i Dansk Byggeri.
Pligt til screening af ældre bygninger
Det er en følge af en ændring i affaldsbekendtgørelsen, som helt konkret betyder, at boligejere skal anmelde nedrivning og renoveringsarbejder til kommunen 14 dage inden arbejdet begynder. Det gælder, når der produceres mere end ét ton affald, eller hvis der skal renoveres eller nedrives, hvad der svarer til 10 kvadratmeter af boligens grundareal.
- Og det gælder uanset hvornår bygningen er opført, eller om man udfører arbejdet selv eller får en entreprenør til det. Hvis bygningen tilmed er opført eller renoveret fra 1950 til 1977, så skal der foretages en screening for det yderst miljøbelastende stof PCB ved analyser af udvalgte materialeprøver, forklarer Simon Stig-Gylling.
PCB er ofte blevet benyttet i relation til fugning omkring vinduer – især i perioden 1950 til 1977. Derfor er vinduer fra denne periode omfattet af krav om screening, og hvis det ikke er muligt at identificere en dato for produktionen af vinduet, skal der også gennemføres en screening.
Sikker bortskaffelse
De nye regler i affaldsbekendtgørelsen omhandler udover anmeldepligten også regler om korrekt fjernelse af de miljøfarlige stoffer.
- De miljøfarlige stoffer skal således fjernes på forsvarlig vis inden nedrivning og renoveringsarbejder, så boligejeren eller en anden bygherre ikke risikerer at forurene sit indeklima og sig selv, håndværkeren, miljøet og alt det andet genanvendelige bygge- og anlægsaffald, siger Simon Stig-Gylling og fortsætter:
- Boligejeren har med andre ord et meget stort ansvar for miljøet ved renovering og nedrivning. Det siger reglerne ganske klart. På den baggrund har Dansk Byggeri lagt information og hjælp på Dansk Byggeris hjemmeside, som kan guide boligejere og bygherrer lidt nemmere gennem processen.
-jhn
Fakta om PCB i byggeriet
PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler og er et miljøfarligt giftstof, der kan skade mennesker og miljø. PCB blev tidligere brugt i byggematerialer og i industrien, indtil man i 1970’erne fandt ud af, at PCB kan skade både mennesker og miljø.
I dag er al anvendelse af PCB forbudt, men stoffet findes stadig i vores omgivelser. PCB kan overføres til mennesker gennem kosten, ved indånding og ved hudkontakt til PCB-holdige materialer. Fødevarer er vores største kilde til PCB i kroppen for befolkningen som helhed.
PCB har været brugt i byggeriet i Danmark, men omfanget ukendt. Stoffet kan være til stede i bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950 – 1977
En vis andel formodes at (op til ca. 30 pct af større bygninger fra perioden) indeholde PCB, men kun en mindre andel (måske et par pct af disse) forventes at afgive PCB til indeluften i niveauer, der overstiger aktionsværdierne.
PCB-holdige produkter og PCB-holdigt affald skal håndteres korrekt, så vi undgår at sprede PCB til mennesker og miljø.
Kilde:www.pcb-guiden.dk
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København