Regionsrådet i Syddanmark har solgt sygehuset i Haderslev til staten for 30 millioner kroner
03-04-2013
Det står nu klart, at Region Syddanmark sælger sygehusbygningerne i Haderslev til statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme A/S. Handlen gik igennem på regionsrådsmødet i går den 2. april og købssummen lyder på 30 mio. kr. Hertil kommer en deling af et eventuelt overskud ved videresalg på 60 pct. til Region Syddanmark og 40 pct. til Freja Ejendomme.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi er lykkedes med at finde en god køber til sygehuset i Haderslev. Freja Ejendomme har stor ekspertise inden for køb og salg af bygninger, som skal anvendes på en ny måde, og selskabet er garant for, at der kommer liv og aktivitet i området til gavn for byen og lokalområdet, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).
Tilfredshed hos kommunen
Hos Haderslev Kommune er der også glæde over, at man nu kender skæbnen for bygningerne på Skallebækvej.
- I Haderslev Kommune ser vi frem til, at Freja Ejendomme skal udvikle Haderslev Sygehus-området til nye aktiviteter. Vi er klar til at samarbejde om opgaven og mener, at beliggenheden tæt på by, natur og motorvej må være attraktiv, siger 1. viceborgmester i Haderslev, H. P. Geil (V).
Endnu ingen planer
Det er første gang, at Freja Ejendomme køber bygninger af en region – førhen har selskabet kun købt, videreudviklet og solgt statslige bygninger. Men udviklingsdirektør Carsten Rasmussen glæder sig over den nye mulighed, som giver mange nye udfordringer og kvadratmeter i porteføljen.
- Vi har endnu ikke lagt os fast på den fremtidige anvendelse af sygehusbygningerne i Haderslev, men vi ser meget frem til at indlede en drøftelse med forskellige interessenter omkring udviklingsarbejdet. Vi skal se nærmere på de enkelte bygningers muligheder, og hvorledes de fantastiske naturkvaliteter omkring ejendommen fortsat kan indgå som en værdi for de kommende brugere, siger Carsten Rasmussen fra Freja Ejendomme.
-jhn
Freja Ejendomme er en såkaldt developervirksomhed, der er ejet af den danske stat og har stor erfaring med køb og salg af bygninger, der skal finde ny anvendelse. Freja Ejendomme har en solid egenkapital og har mulighed for at finansiere overtagelsen af ledige regionale ejendomme via optagelse af lån med statsgaranti. Desuden tager Freja Ejendomme ansvar for samfundet, miljøet og for de mennesker, hvis liv og vilkår de får indflydelse på.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vinduer, døre, trapper og kviste
Lad os gøre det sammen
Tysk kvalitets siden 1860!
Læs september 2026 udgaven her
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration