Kommuner energirenoverer på livet løs

97 procent af kommunerne svarer "stigende" eller "stærkt stigende", når de i Momentums nye undersøgelse skal betegne udviklingen for energirenovering i kommunen

30-04-2013

Energirenoveringer er in i disse år. Det gælder i den grad også i det kommunale landskab, hvor hele 97 procent af kommunerne har igangsat energirenovering af kommunale bygninger inden for de seneste fem år. Og samme procentdel siger, at de har optrappet arbejdet med energirenovering siden 2007. Det viser en ny Momentum-undersøgelse blandt de kommunale teknik- og miljøchefer.

Resultaterne glæder Katherine Richardson, tidligere formand for Klimakommissionen.

- Undersøgelsen viser, at energirenovering er et område, der er opmærksomhed på i kommunerne, og det er afgørende positivt. Jeg vidste godt, at mange kommuner gør et stort stykke arbejde på det her område, men at det er så mange, som jeres undersøgelse viser, overrasker mig positivt, siger Katherine Richardson.

Albertslund gik foran
I Albertslund Kommune vest for København lagde man sig allerede i 2008 forrest i feltet ved at lade sig udnævne til Danmarks eneste kommune, der er 100 procent miljøcertificeret.  For at opnå den titel, som er Miljøstyrelsens svar på et "Godkendt"-stempel, har Albertslund siden midten af 00'erne arbejdet systematisk med en gennemgribende omlægning af kommunens drift og energiforbrug.

- Kommunalbestyrelsen er enig om, at det er den her udvikling, vi ønsker. Vi mærker også en klar opbakning fra befolkningen. De ved, at en stor del af vores bygnings- og boligmasse i Albertslund står for at skulle renoveres, og med det udgangspunkt får både kommune og borgere en ekstra gevinst ved at energirenovere bygningerne, fortæller Niels Carsten Bluhme, direktør for Miljø- og Teknikforvaltningen i Albertslund Kommune.

Energirenovering giver økonomisk bonus
Albertslund arbejder ud fra teorien "space management", som simpelthen går ud på at stille sig selv spørgsmålet: "Hvordan bruger vi vores plads mest optimalt"? Et af svarene har været at reducere 45 daginstitutioner til 20. Derfor er en stor del af de gamle institutioner revet ned og erstattet med nye, energirigtige bygninger. Det samme har kommunen gjort på skoleområdet.

- Det er vigtigt for os, at vi tænker bygningerne ind i kommunens overordnede strategier for børnepolitik. Vi skal med andre ord skabe de fysiske rammer, der skal til for at kunne realisere den pædagogik, vi tror på. En anden væsentlig fordel ved at energirenovere er, at kommunen sparer penge, og når vi lader det gå hånd i hånd med tankerne om de serviceydelser, vi ønsker at tilbyde vores borgere, så får vi effektivisering, modernisering og nytænkning i ét. Det kan kun komme borgerne til gode,« understreger Niels Carsten Bluhme.

DN er begejstret
Jens la Cour, miljøpolitisk medarbejder og kampagneleder for klimakommuner i Dansk Naturfr5edningsforening, er begejstret over resultatet af Momentums rundspørge til kommunerne. Han mener, at energirenovering især er slået igennem, efter det gik op for kommunerne, at der også er mange penge at spare ved at renovere efter de nye energistandarder.  I den forbindelse opfordrer han kommunernes forening KL og staten til at gøre en aktiv og større indsats for at markedsføre den økonomiske gevinst, der ligger for kommunerne i at energirenovere til gavn for miljøet.

- Potentialet er fortsat enormt, og derfor kan vi heller ikke forstå, at staten og KL ikke er mere interesseret i at hjælpe kommunerne ved for eksempel at lave en mere overordnet, koordineret indsats. En investering i erfaringsopsamling og -spredning i form af et statsligt rejsehold vil ikke fylde meget i statens budget, men til gengæld gøre en stor forskel ude i kommunerne. Det er ærgerligt, at kommunerne ikke gives en hjælpende hånd, men ofte skal ligge side om side og opfinde hver deres dybe tallerken, siger Jens la Cour. 

-jhn