UgensErhverv.dk

Nu kan Icopal CE-mærke

Icopal har fået godkendelse til CE-mærkning af tagpap og dampspærre.

04-12-2006

Godkendelsen forløb smertefrit. Det finske firma VTT, der fungerede som det certificerende organ, havde ingen væsentlige indvendinger. Hverken justering i produktionen eller andre steder var nødvendige for at få Icopal-produkterne godkendt til CE-mærkning.

- Selvom vi altid har haft høje standarder og seriøst fokus på sundhed og sikkerhed omkring vores produkter, var det alligevel dejligt at få godkendelsen på plads uden problemer, siger produktchef Klaus Røder, som har haft ansvaret for CE-godkendelsen.

Mange tager fejl, og tror at et CE-mærke er et kvalitetsmærke. Det er ikke tilfældet. Derfor er det fortsat vigtigt at være opmærksom på, hvilke andre kvalitetskrav et produkt opfylder. Icopal oplyser, at man fortsat opretholder certificeringen af kvalitetsstyring efter gældende ISO-standarder.

- På trods af at CE-mærket ikke er et kvalitetsmærke, er vi hos Icopal glade for at kunne videregive den tryghed, som CE-mærkningen alligevel betyder for vores forskellige kundegrupper.
For forbrugerne er et CE-mærke en dokumentation af, at produktet lever op til fælleseuropæiske mindstekrav i forhold til mekanisk styrke og brandsikkerhed.
For producenten betyder CE-mærkningen, at produktet frit kan omsættes i hele EU uden nye krav om nationale prøver, siger Klaus Røder

Klaus Røder er godt klar over, at systemet omkring CE-mærket kan virke lidt overvældende. Han understreger dog betydningen af, at Icopals kunder selv følger lidt med i, hvilke produkter og producenter der er CE-godkendt eller ej.
Selvom det er producentens ansvar, at mærkningen er i orden, kan et manglende CE-mærke få stor betydning for et byggeprojekt. Myndighederne kan nemlig forlange, at byggevarer, som ikke har den korrekte CE-mærkning, skal fjernes.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster