UgensErhverv.dk

Svenske trælaster lun på DK

Woody, Sveriges største byggemarkedskæde, vil have fat i de danske håndværkere.

24-11-2006

Af Michael Rughede
Vi tryner dem i badminton, bordtennis og damehåndbold, og fandtes der et VM i trælast, kunne vi nok også ordne dem i det. Og så alligevel - skulle vi møde svensken i sådant et VM i overmorgen, så det nok lidt sort ud.

Materialemanglen har bogstavelig talt svækket de normalt så stærke danske kæder i deres ’pasningsspil’. Trods ihærdige bestræbelser på at skaffe varerne, bl.a. gennem stærkt stigende import, er det ikke nok til at følge med i byggeriets opskruede tempo. Derfor er der god plads til nye spillere med masser af varer på hylderne.

Sådan må tankegangen være hos Woody, Sveriges største kæde, der nu er begyndt at røre på sig for at udnytte ventetiderne på de danske materialer.

- Vi har netop indrykket vores første annonce i et byggefagblad. Den spontane reaktion vi får på den, bruger vi som en første pejling på, hvordan interessen er hos de danske håndværkere, fortæller adm. direktør Mats Jeppsson fra Woody, der hidtil ikke har gjort noget for at markedsføre sig på tværs af sundet.

- Vi er først nu blevet opmærksomme på, at danskerne lider alvorligt af materialemangel. Men vi kan levere lige så nemt og sikkert til Danmark – og specielt Østdanmark – som til Sydsverige, så derfor er de oplagte kunder for os, siger Mats Jeppsson.

Tager kontakt til Håndværksrådet
Woody er en frivillig sammenslutning af butikker i stil med Ditas. Kæden har 54 medlemmer med i alt 124 butikker fordelt over hele Sverige, heraf 15 i Sydsverige. Kæden omsætter for fem milliarder kroner med en markedsandel på 12-15%, og 70% af kunderne er professionelle håndværkere.

Enkelte butikker sælger måske lejlighedsvis til danske håndværkere, men det har ikke været så organiseret, som der nu lægges op til.

- Vi er parat til at oprette en speciel salgsafdeling for de danske kunder, og vi vil undersøge de evt. specielle krav, som materialerne skal opfylde for at kunne bruges i danske byggerier. Vi kender ikke kravene, men er naturligvis indstillet på at udvide sortimentet, hvis vi ikke allerede har varerne, siger Mats Jeppsson, der vil tage kontakt til bl.a. Håndværksrådet for at få kravene nærmere belyst.

- Vores målgruppe i Sverige er præcis de små og mellemstore virksomheder, så Håndværksrådet kan måske være behjælpelig med at belyse de specielle behov, som samme type danske virksomheder har, når de skal købe ind i udlandet, siger Mats Jeppsson.

Snert af mangel i Sverige
Skal Woody have succes med at sælge til danske håndværkere, skal prisen være fornuftig, varen skal være i orden, og den skal kunne leveres. Her mener Woody, at de har gode kort på hånden.

- Vores priser er bedre end de danske takket være den lave svenske kronekurs. Vi får mange af varerne fra samme producenter, som de danske leverandører, så kvaliteten af varen er i orden. Med hensyn til levering, så er aktivitetsniveauet i Sverige sådan, at vi kan mærke små leveranceproblemer. Værst er den på isolering, hvor der i øjeblikket kan være et par ugers ventetid, men generelt er det et problem af midlertidig karakter, mener Mats Jeppsson.

- Den melding, vi har fra leverandørerne, går på, at vi igen er fuldt leveringsdygtige i løbet af et par måneder, slutter han.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Jeudan har to mia.kr. at købe ejendomme for

Jeudan har to mia.kr. at købe ejendomme for

De tre første måner af regnskabsåret gav Jeudan et før-skat resultat på 766 millioner kroner mod et tab på 306 millioner for samme periode sidste år

Kunsten er en del af Børsens identitet

Kunsten er en del af Børsens identitet

Det var dansk kulturarv, der blev flammernes bytte, da den legendariske Børsbygning brændte. Genopbygningen er i fuld gang, og nu skal udsmykningen af bygningen gentænkes

Trædirektør: Løs boligkrisen – uden at forværre klimakrisen

Trædirektør: Løs boligkrisen – uden at forværre klimakrisen

Jeg efterlyser politikere, der tør gå forrest. Der tør sige: “Vi vil have byggeri, der ikke bare overholder loven, men viser vejen frem”, siger Nordic Wood Industries' koncerndirektør, Holger C. Hansen

Ny underføring i Køge giver både lyst til at passere og at blive hængende

Ny underføring i Køge giver både lyst til at passere og at blive hængende

Forslaget til en ny underføring mellem by og havn i Køge fra Arkil kombinerer tryg og sikker trafik med mulighed for ophold og aktivitet – og bygger på principper om biodiversitet, genbrug og materialer med lang levetid